Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ellers ikke er Neapolitanernes Særkende. Ydermere lægger han en
sjælden Smag for Dagen i sin Orkesterledsagelse, hvad der vel for
en Del skyldes den Omstændighed, at han selv var en fremragende
Violinspiller, der vidste, hvorledes han skulde skrive fordelagtigt
for Instrumenterne. Hans Hovedværk „Oedipus paa Kolonos“ kom
først til Opførelse efter hans Død, som indtraf i Paris i Aaret 1780.
Til den ny Gluck’ske Retning hælder ogsaa Neapolitaneren
Tom aso Traetta, der. efter først at have gjort sig bekendt i
Italien, blev kaldt til Wien og omsider fandt sin Hovedvirkeplads
i St. Petersborg.
Som typiske Eksempler paa neapolitanske Operakomponister
fra den efter-Scarlatti’ske Periode skulle sluttelig endnu nævnes
Giovanni Paisiello, Nicolo Antonio Zingarelli og
Do-menico Cimarosa.
Giovanni Paisietlo’s Biografi begynder omtrent enslydende med
Jo-melli’s og Piecini’s. Som Dreng studerede han ved Konservatorierne i Neapel
hos Durante o. fl. Et lille komisk Intermezzo, som han ved sin Afgang fra
San Onofrio fik opfort paa Konservatoriets lille Teater, aabnede ham først
Vejen til Bologna’s Operascene. Med de komiske Operaer „La Pupilla" og „Il
Mondo a rovescio- bragtes hans Navn dog hurtigt videre, ud over hele Italien.
Fra Modena, fra Parma. fra Venedig og Rom indløb der snart en næsten
overvældende Mængde af Operabestillinger, og længe varede det ikke, før Paisiello
sammen med Piccini havde Hævd som en af Italiens Stormestre. Ogsaa i
Udlandet blev man opmærksom paa den ny opdukkende Stjerne. I Aaret 1776
indbodes Paisiello paa én Gang baade til Wien. London og St Petersborg. Han
valgte at tage til den russiske Hovedstad, hvor han blev i otte Aar og bl. a.
skrev et af sine Hovedværker, „Barberen i Sevilla", over den samme Tekst,
som siden blev benyttet af Rossini. Siden vendte han over Warschau og
Wien hjem til Neapel. I Wien skrev han paa Opfordring af Kejser Josef den
2den sit Hovedværk „Il re Teodore". I Neapel blev han ved sin Tilbagekomst
udnævnt til kongelig Kapelmester og beholdt denne Stilling, indtil Neapel i Aaret
1799 blev erklæret for Republik. 1802 kaldte Napoleon Paisiello til Paris for
at faa ham til at organisere og lede sit KapeL Paisiello’s Ophold her strakte
sig dog ikke ud over to Aar. Den gode Modtagelse, han fik hos Napoleon,
skaffede ham nemlig paa Forhaand Uvenner mellem Landets egne Kunstnere,
der følte sig uretfærdigt tilsidesatte over for den fremmede, hvem de derfor paa
alle Maader søgte at modarbejde. Hurtigt vendte han derfor igen hjem til
Neapel, hvor man straks tilbagegav ham hans tidligere Stilling, og hvor
han siden under Bonaparternes Dynasti blev Hoffets Yndling og som saadan
blev overøst med Æresbevisninger. Han blev Ridder af Æreslegionen. Medlem
af det nyoprettede, neapolitanske Akademi for Kunst og Videnskab, Direktør for
det ny Musikakademi, der, indrettet efter fransk Mønster, nu traadte i Steden
for de gamle neapolitanske Konservatorier, endelig ogsaa Medlem af Institut
de Framje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
