- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
358

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Side, alt blev stille, opmærksomt: Begejstringen brusede fanatisk op med
sydlandsk Glød, — og den forrige Leg begyndte igen“ l).

Arierne, som ved Scarlatti’s og Keiser’s Tid vare smaa og
kortfattede, vare lidt efter lidt bievne mere omfangsrige. Især
Da-Capodelen, hvis Udstyrelse med Triller og Løb i Regelen alene
overlodes til Sangeren, havde nu ofte en Bredde, som i høj Grad
hæmmede Handlingens raske Fremadskriden. .Jo mere Sangen fik
Overhaand-, skriver Dommer2), „jo mere sank Personerne ned til
kun at være Stemmer: idealt Indhold, sande Følelser, sund Fornuft,
rigtig Karakterudvikling, dramatisk Interesse regnedes for intet;
Solosangens og Kastraternes Indflydelse blev almægtig og betingede
forud Teksternes Anlæg. Arien, i hvilken man fortrinsvis kunde
glæde sig over Sangkunsten, trængte all andet i Baggrunden;
Ensemblenumrene vare ikke hyppige, og Koret spillede slet ingen eller
dog kun en ganske underordnet Birolle. “ Det var den
overhaand-tagende Sangvirtuositet, som trak Operaen ned. Sangvirtuosen
viste Vejen, og Publikum fulgte villigt med. Komponist og Digter
nødtes til at følge Trop. og saaledes blev den italienske Opera seria
til det. den var: en Buket af duftende og prangende Melodier af
den Art, som glæde i Dag. men visne i Morgen, en Kunstart af
rent overfladisk Værd; ingen af disse senere neapolitanske Operaer
have opnaaet det klassiske Udødelighedsstempel som f. Eks. Gluck’s
og Mozart’s Værker.

De Tekstdigtere, som i denne Tid besade den storste Anseelse, vare
Apostolo Zeno og Pietro Metastasio: begge vare ansatte i Wien som
kejserlige Hofpoeter. Især Metastasio var en uhyre søgt Digter og skrev
Teksterne til største Delen af denne Tids Operaer. Han havde ingen rig Fantasi og
var heller ikke betydelig som Dramatiker, men hans Poesi var besjælet af en
musikalsk Velklang, som gjorde den ypperlig egnet tii musikalsk Behandling.
Selve Indholdet bevarer derimod hos Metastasio endnu ganske samme Karakter,
som det havde i det 17de Aarhundrede. Foruden de antikke Sujetter træffes
ganske vist nu ogsaa historiske, men Operaens Grundlag er nu som før
Kærlighedsintrigen; de antikke Helte, de romerske Kejsere. Hyrder og Hyrdinder,
alle lide de under en og samme Kval — Kærligheden. Saavel Myten som den
historiske Begivenhed udbroderes til en Elskovsroman: den oprindelige Pointe
kvæles i et umotiveret, af Digteren frit improviseret Spind af Intriger, som
medfører et l’tal af Bipersoner og tidt gør det vanskeligt at fastholde Handlingens
Traad.

l) Marx: „Gluck u. die Oper‘ efter Heinse: „Hildegard v. HohenthaP.

s) Handbuch der Musikgesehichte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free