Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som udførte Sangen ved Gudstjenesten i Slotskirken og ogsaa maatte musicere
ved Kongens Taffel. Naar dette Kantori er blevet stiftet, ved man ikke med
Vished; Ravn formoder, at det skete ved Christian den 2dens Tid. Da det 1519
omtales for første Gang, var det endnu kun sammensat af to Bassangere, to
Altsangere, tre Tenorsangere og ti Drenge, som sang Diskant. Under Christian
den 3die og Frederik den 2den bestod Kantoriet af otte Diskantister (Drenge),
fire Altister, fire Tenorister og fire Bassister; i Spidsen for dem stod
Sangmesteren, senere kaldet Kapelmester.
Ved Christian den 3dies Tid bestod Repertoiret dels af flerstemmige
Bearbejdelser af Reformationstidens Koralmelodier, dels af nederlandsk Musik:
Messer, Motetter og verdslige Chansons for 4. 5 eller flere Stemmer.
Ved Siden af Kantoriet gjorde ogsaa et Korps af Instrumentister
Tjeneste ved det danske Hof. Af dette Korps, der fra først af næsten alene var
sammensat af Blæsere og herfra endnu i en senere Tid beholdt Navnet
pTrom-metere“, opvoksede i Tidernes Lob Nutidens kongelige Kapel.
Et mere forskelligartet sammensat Instrumentistkorps træffes først ved
Frederik den 2dens Tid. Sammen med Blæserne ansattes nu baade
„Fid-lere“, Harpe- og Lutspillere. Ligesom Trompet- og Orgelspillerne vare disse dog
endnu som oftest af fremmed Nationalitet.
Saa længe den polyfone Musik havde Overhaanden, gav man Sangerkoret
(Kapellet) Fortrinnet for Instrumentisterne. Sangernes Antal beløb sig ved
Frederik den 2dens Død til tre og tyve, Kapelmesteren iberegnet; af
Instrumen-ister var der (med Fradrag af de femten Trompetere, der dannede deres eget
Korps og kun af og til bleve tagne til Hjælp ved Kunstmusikken) i alt ni Mand;
under Formynderregeringen i Christian den fjerdes Barndomsaar endogsaa kun
seks; disse benyttedes jo ogsaa i Hovedsagen endnu kun til at fordoble
Korstemmerne i den vokale Sats.
Den Tid laa dog ikke fjern, da Forholdene skulde forandre sig. Da den
nederlandske Kunst i en Del Aar havde været den herskende, rykkede den
italienske frem med Madrigalen i Spidsen, og samtidig fik ogsaa Instrumenterne i
de flerstemmige italienske Instrumentaldanse omsider Lejlighed til at fremtræde
selvstændigt. Instrumentistkorpset faar fra nu af en vis Betydning; efter at
Christian den 4de i Aaret 1596 personlig har overtaget Regeringen, anses det
endogsaa for at være fuldkommen saa vigtigt som Sangerkorpset.
Christian den 4de er den første danske Konge, der fortjener Navn af en
Musikfyrste. Han var i sin Opvækst baade bleven undervist i Sang *) og i
Instrumentalmusik og var ifølge troværdige Kilder saa øvet i Musikken, at han
selv kunde musicere med sine Børn, der ogsaa vare godt oplærte i musikalsk
Henseende. Prins Christian sang flinkt fra Bladet, og Eleonora Christina lærte i
sin Barndom at spille paa Spinet; senere dyrkede hun ogsaa Viol di Gamba,
Fløjte og Guitar. l
l) Selv i Solmisationens Mysterier var Kongen bleven indviet, da han som
Dreng opholdt sig i Sorø under Opsigt af sin strenge Lærer og Tugtemester
H; >ns Mikkelsen. I Prinsens Stilebog, som endnu opbevares i
Gehejme-arkivet, findes paa den forreste Side gentagne Gange Toneskalaen fra G—e
optegnet med Bogstaver, der ere vedføjede de tilhørende
Solmisations-benævnelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
