- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
369

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Instrumenterne. Siden stiger de igen op paa Bjerget, der under Sang ruller
tilbage paa sin Plads i Salen. Gudindernes Glæde over Pan’s Afstraffelse er
imidlertid kommet Orfeus for Øre. Han kommer i Tanker om sin fortabte Euridice
og synger, siddende paa en bevægelig Høj, „til sin Gi’es Toner" en Klagesang,
der er saa rørende og skøn, „at Høje, Træer, Løver, Bjørne, Lam og Geder
danse omkring ham af Glæde". Avind, som ikke kan udholde at se Orfeus
blive hædret, sammenkalder nu sine „Djævelinder", der „i sælsom Paaklædning,
med Cymbler, Bækkener og Tænger dæmper Violinens yndige Toner", hvorpaa
de sønderriver Dyrene og siden Orfeus. Da de ere forsvundne, betrædes Scenen
af fire Engle, som først opføre en Dans og siden bære Orfeus ud. To Pantaloner
rydde derefter Salen.

Ballettens andet Afsnit indledes med en Solosang af Merkur, der meddeler
Publikum Gudernes Beslutning, af Orfeus’ Aske at skabe en ny Verden og en
ny Kærlighed. Scenen afsluttes med et Kor. Derefter indtraadte som
Fremstiller af Dyden, Kongens naturlige Søn, Christian Ulrik, „der paa Grund af
sine fortræffelige Manerer og sin sirlige Dans" vakte almindelig Beundring.
Udyderne gøre Forsøg paa at lokke ham bort fra Dydens Vej; de tager ham til
Fange og sætter en Drage til at vogte over ham. Fama kommer dansende med
sin Basun og meddeler Pallas det passerede. I Forening med de fire Dyder,
Visdom, Styrke, Maadehold og Retfærdighed, dræber Pallas derefter Dragen og
befrier Fangen. Under Afsyngelsen af en Sonnet, som foredrages af det samlede
Kor, bringes der Guderne et Takoffer, fordi Dyden er bleven befriet. Atlas
kommer ind med en Globus, d. e. den bebudede ny Verden, paa sine Skuldre;
Amor, den ny Kærlighedsgud, springer ud af Globus’en, opfører en Dans og
saarer derefter med sine Pile baade Neptun’s Søn og Pallas. I det samme daler
Apolio ned fra Himmelen; han bønfalder i en Sang Guderne om at hjælpe de
saarede og bivaane deres Formæling. Guderne kommer saa samlede ned i en
Sky og danser den store Slutningsballel, i hvilken Navnene Christian den 5te og
Magdalena Sibylla bliver fremstillede, „forenede og sammenslyngede til en
bestandig Lykønskning af Brudeparret".

Hvem der har skrevet Musikken til denne Ballet, ved man ikke;
Sandsynligheden taler for, at det har været Schutz *). Man faar af Tekstbogen ogsaa
et bestemt Indtryk af, at Komponisten har hørt den ny Skole til og har taget Sigte
efter Operaen. Solosange finde oftere Anvendelse; om Orfeus hedder det, som
vi saa. et Sted endogsaa udtrykkelig: „han ledsagede sin Sang med en Gie",
a: et Strygeinstrument. Interessant er det endelig at lægge Mærke til, at
Mer-kur’s Rolle omtales som udført af en „Eunuch", en Art Sangere, som ved denne
Tid endnu hørte til de sjældne Fugle. At betegne Balletten som Opera vilde
dog ikke være korrekt; i det højeste kan den benævnes „Sang-Ballet" eller
„Opera-Ballet". De faa Solosange, som forekomme, ere kun lagte ind i
Handlingen, men vokse ikke saaledes som i Operaen direkte ud af denne; deres
Anvendelse er kun rent dekorativ. Kun én af Solosangene kunde opfordre til
dramatisk Behandling, det er Orfeus’ Klagesang. I Monteverdi’s berømte
Ariadne-klage ejede man jo her allerede et Forbillede. Men dette er kun Gisning, den *)

*) Scntitz tilbyder, da han bliver engageret til at komme til Danmark, at gøre

det danske Hof bekendt med en ny Slags Komedie, som ageres syngende,

og som han har lært at kende i Italien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free