- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
371

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Heinrich Schutz’s Død.

871

til Grunde. Schfltz’s Stilling blev dog om mulig endnu vanskeligere, da dette
nydannede Kapel optog Konkurrencen med Hofkapellet. I Spidsen for
Kurprinsens Kapel stod Italieneren Giov. Bontempi *); af Musikerne vare de fleste
unge — og Italienere. Personlig stod Schfltz sig nogenlunde godt med sin
italienske Kollega, men han havde dog en trykkende Fornemmelse af, at Ungdommen
nu begyndte at vokse ham over Hovedet; derfor ansøgte han i disse Aar gentagne
Gange Kurfyrsten om Tilladelse til at trække sig tilbage. Hans Ønske blev ikke
opfyldt. Schutz maatte varetage sit Embede lige til Kurfyrstens Død i Aaret
1656. Først dennes Søn og Efterfølger, Johann Georg den 2den. forbarmede sig
over den nu mere end 70 Aar gamle Kapelmester. Han forenede det
kurfyrstelige Kapel med det kurprinselige og gav Schfltz to yngre italienske Kapelmestre
ved Siden; samtidig fritog han ham ogsaa for regelmæssig Tjeneste Efter at
Schfltz i Aaret 1665 havde fejret sit 50-Aars Jubilæum som sachsisk
Kapelmester, traadte han endnu kun ved ganske særlige Lejligheder frem som Dirigent
for den kirkelige Musik i Slotskirken. I sine sidste Leveaar led han meget af
reumatiske Smerter og blev noget tunghør, men hans Aandsevner holdt sig
usvækkede til det sidste. Da han skrev sine tre berømte Passionsværker, var
han over 80 Aar gammel. Han døde i November 1672.

Heinrich Schutz indtager en fremragende Plads blandt
Tysklands Tonemestre. Hans Kompositioner give, ordnede i den rette
Rækkefølge, et tro Billede af den tyske Musiks Udvikling gennem
et helt Aarhundrede. Som før sagt, debuterede Schutz i Venedig i
Aaret 1611. Som Elev hos Gabrieli udgiver han dér en Samling
Madrigaler, i hvilken han paa én Gang optræder som den lærde
Kontrapunktiker og som den frisindede Dramatiker. For desto
tydeligere at kunne afspejle Tekstindholdet i Tonerne, lader han
sig allerede nu forlede til ofte at handle tvært imod Teoretikernes
Forskrifter. Septimspring, store Kvartspring, uopløste Dissonanser,
kromatiske og enharmoniske Overgange, alt vover han for at
tilvejebringe fuld Overensstemmelse mellem Ord og Toner. Da
Monte-verdi nitten Aar tidligere havde aabnet sin Kunstnerbane med en
lignende Samling Madrigaler, havde han med den nedkaldt
Teoretikernes retfærdige Vrede over sit Hoved; Schutz’s Arbejde fik ikke
mere saa ublid en Modtagelse. Man havde ved den Tid, da det
fremkom, allerede vænnet sig til den dramatiske Skrivemaade;
Madrigalerne vakte Opsigt, men bleve i Hovedsagen vel modtagne.

Efter Udgivelsen af Madrigalerne i Venedig lod Schutz otte
Aar gaa hen, før han igen traadte frem med et større Værk. 1

1) Bomempi har gjort sig bekendt som Forfatter af en Musikhistorie, men er
dog i Særdeleshed mærkværdig som Digter og Komponist af Operaen ,11
Paride“, der 1662 opførtes i Dresden og var den første Opera i det
italienske Sprog, som hørtes i Nordtyskland (se ndf. 15de Kapitel).

24*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 18:59:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ilmusikh/1/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free