Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som har Overvægten. Schutz søger derimod som Dramatiker
i sin Musik først og fremmest at levendegøre Handlingen.
„Man kan,“ skriver Spitta1), „betegne det som symbolsk for den
Modsætning, der bestaar mellem Schutz og Bach, at endogsaa de Pladser, fra hvilke
de lade deres Værker tone ud i Kirken, ligge hinanden diametralt modsat som
Vest og Øst. Bach virker fra Orgelets Kor. Han opstiller her ved den
egentlige Kilde til sin Kunst sine Sangere og Instrumentister og lader deres
forenede Klang, der fylder hele Rummet, bølge ud over den forsamlede
Menigheds Hoveder. De optrædende Personer i Schutz’s Passion maa man derimod
tænke sig opstillede foran Alteret i en Halvkreds omkring Lektionspulten; lidt
hævet over dem, paa Pulten selv, staar Evangelisten; nærmest bag ved ham de
dramatiske Personer, i anden Række det kun sparsomt besatte Kor. Fortælleren
reciterer af en Bog, de andre synger saa vidt muligt udenad, for derved
desmere at give det hele Skinnet af Virkelighed.’
I Fortalen til „Opstandelsen" forlanger Schutz endogsaa, at de
syngende skulle opstilles paa en saadan Maade, at kun Evangelisten
er synlig for Tilhørerne. Denne Opførelsesmaade er i høj Grad
oratoriemæssig, thi Oratoriet kendes netop derpaa, at der i det
ses bort fra en synlig Fremstilling, saaledes at det alene bliver
Tonerne, som levendegør det Billede, Fortælleren ruller op for
Tilhørerne.
Ikke desto mindre sikre Schutz’s „evangeliske Historier" deres
Skaber en værdig Plads imellem de protestantiske
Kirkekomponister. Trods sin Tilbøjelighed for det dramatisk-udtryksfulde,
aabenbarer Schutz i disse Værker et alvorligt, dybt religiøst Sind.
Stilen i hans „Historier" er fuldkommen kirkelig, for saa vidt som
Musikken helt og holdent bevæger sig i de gamle kirkelige
Tonearter. Ved i sine Passioner aldeles at give Afkald paa instrumental
Ledsagelse, bøjede Schutz sig ligeledes for en gammel kirkelig
Vedtægt, der i den stille Uge forbød ethvert Brug af Instrumenter
i Herrens Hus.
Mellem den første og den sidste af Schutz’s „evangeliske
Historier" ligger der et Tidsrum af 43 Aar; man gennemskrider i
disse Værker et helt Kunstnerliv og gør Bekendtskab med en
Kunstnerpersonlighed af ikke almindelig Betydning. For at faa et
fuldstændigt Billede af denne Mand, der i sit Aarhundrede gjaldt
for den største af alle tyske Tonemestre, maa man dog foruden
hans „evangeliske Historier" nødvendigvis ogsaa kende hans egentlige
l) „Die Passionsmusiken von Seb. Bach u. Heinr. Schiitz.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
