- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
381

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nu et Par enkelte Stemmer: „Det vil blive dig svært at stampe imod Braaden.*
„Saul, Saul," lyder det derimellem igen stærkere og stærkere fra Koret. Siden
klinger Raabet igen svagere og intoneres til sidst kun endnu af Tenoren. Det
hele afsluttes pianissimo med Spørgsmaalet: „Hvorfor forfølger Du mig?“

Af Schiitz’s øvrige Værker skulle her kun endnu nogle enkelte
nævnes. Hovedparten af disse er Kirkeværker, i hvilke den gamle
og ny Stil rækker hinanden Haanden. To Aar efter „Opstandelsen"
udkom i Freiberg en Samling „Geistliche Gesa rige “; samme Sted
udgav Schiitz i Aaret 1628 sin Musik til Becker’s rimede Salmer.
I Krigsaarene, som det formodes, under hans Besøg i Danmark,
opstod endelig: „Geistliche Concerte zu 1 bis 5 Stimmen" (Leipzig
1636x) og „Musikalische Exequien" (Dresden 1636). Ogsaa anden
Del af Schiitz’s „Symphoniae sacrae", som er tilegnet den danske
Prins Christian og 1642 blev denne overrakt af Schiitz selv, er
sandsynligvis bleven til her oppe.

Prætorius’ og Schiitz’s Forsøg paa at give den italienske
koncerterende Stil et Hjem i den protestantiske Kirke, fandt hurtigt
Efterfølgelse hos andre. De tyske Kirkekomponister, som i det 17de
Aarhundrede toge Eksempel efter de to nævnte Mestre, vare ikke
faa. Som de vigtigste af dem skal her kun nævnes Johann Hermann
Schein og Andreas Hammerschmidt.

Johann Hermann Schein melder sig i sit Hovedværk:
„Is-raelis Briinnlein auserlesener Kraftspriichlein“ ^ 1623) som en ivrig
Tilhænger af den italienske Musikretning. Hans Samtid satte saa
megen Pris paa ham, at den nævnte ham som det 3die store S. i
det 17de Aarhundredes berømte Musiker-Trekløver: Schiitz, Scheidt1 2),
Schein. Ansat som Kantor ved Thomasskolen i Leipzig bidrog
Schein ogsaa til at hæve denne Institution, der skulde kulminere
med Bach, men ogsaa stod højt baade før og efter hans Tid.

Til Thomasskolens berømte Kantorer før Bach hører, foruden Schein, dennes
umiddelbare Formand i Kanlorembedet, Sethus Calvisius, der baade som
ualmindelig dygtig Bearbejder af protestantiske Kirkemelodier og som lærd
musikvidenskabelig Skribent, i sin Tid nød en kolossal Anseelse.

1) 2den Del af dette Værk udkom 1639 i Leipzig og er tilegnet den danske
Hertug Frederik (senere Frederik den 3die).

2) Samuel Scheidt var en af denne Tids betydeligste tyske Orgelmestre.
(Nærmere om ham ndf. i 17de Kapitel).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 18:59:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ilmusikh/1/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free