- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
393

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De fornemme venetianske Adelsfamilier kappedes om at indbyde den indtagende
unge Mand til deres Selskaber; man skrev Sonetter til ham, og Damerne
overøste ham med Blomster. Det kunde ikke undgaas, at den Opsigt. Hasse vakte,
omsider blev pinlig for Venetianernes hidtilværende Yndling, den store
italienske Sangerinde Faustina Bordoni, der netop lige var vendt hjem fra at have
fejret store Triumfer i London og var vant til, at ellers alle faldt hende
til Fode. En Tid .lang undgik hun med Vilje at træffe sin Rival, men
Nysgerrigheden overmandede hende dog til sidst, saa hun modtog Indbydelsen til
et Selskab, hvor ogsaa Hasse var Gæst. Ikke saa snart havde hun der set
ham og hørt ham spille, før hendes Uvilje forsvandt og gav Plads for en
brændende Kærlighed. Kort efter blev hun Hasse’s Hustru. De to Kunstnere
arbejdede fra nu af Haand i Haand. Hasse skrev efter denne Tid alle sine Operaer
med Tanken paa Faustina og vidste altid at lægge det kvindelige Hovedparti
saaledes til Rette for hendes Stemme, at det klædte hende; omvendt havde han
den Fordel i Faustina at besidde en Primadonna, hvis Tragten fremfor alt gik
ud paa at bringe hans Musik til at tage sig ud. Det berømte Kunstnerpar blev
snart stærkt efterspurgt; ved at engagere dem, slog man jo to Fluer med ét
Smæk og fik, foruden en fremragende Komponist, en Primadonna af høj Rang.
En af Ægteparret Hasse’s mange Kunstrejser gjaldt Dresden, og de gjorde her
saa megen Lykke, at August den tredie som sagt i Aaret 1733 fandt sig
foranlediget til at knytte dem til den sachsiske Hovedstad ved et fast Engagement.

Hasse og hans Hustru blev i tredive Aar i det sachsiske Hofs
Tjeneste, og de kastede i denne Periode en saadan Glans over
Dresdneroperaen, at der aldrig var gaaet saa stort et Ry af den,
som i deres Tid. Først da August den tredies Død i Aaret 1763
nødvendiggjorde den italienske Operas Opløsning, forlod Hasse og
hans Hustru Dresden, hvorfra førstnævnte for øvrigt i Aarenes
Løb havde gjort Udflugter baade til London og til Italien.
Ægteparret gik først til Wien, siden til Venedig, hvor Hasse døde i
December 1783; naar Faustina er død, ved man ikke.

Johann Adolf Hasse er en af de mest udprægede Typer paa
en Operakomponist af den efter-Scarlatti’ske Skole. De op imod
hundrede Operaer, han har skrevet, ere næsten ikke til at skælne
fra de samtidige Værker af Vind. Porpora o. s. v. Man savner i
hans Værker baade Dybde og Originalitet, to Egenskaber, der jo
for øvrigt mangler Flertallet af denne Tids Operakomponister. Et
Bevis for den Overfladiskhed, hvormed det attende Aarhundredes
Operakomponister gik til Værks, har man i Dresdnerkomponisten
Naumann’s x) Udtalelse, at en knap Maaned bør strække til for at

‘) Joh. Gottlieb Naumann var fra 1764 ansat i Dresden som kurfyrstelig
Kirkekomponist; Aaret efter udnævntes han tillige til Kammerkomponist, og 1776
blev han sachsisk Hofkapelmester. Han har bl. a. ogsaa virket til at befæste
den italienske Operas Stilling i Stockholm og København.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free