Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Berlin kom den italienske Opera forholdsvis sent, men
saa holdt den sig der desto længere. De første sikre
Oplysninger, man har om en italiensk Operaopførelse i Berlin, datere sig
fra Aar 1700, da Kurfyrst Frederik den tredie, i Anledning af sin
Datters Formæling med Arveprinsen af Hessen-Kassel, lod opføre
„La Festa del Hymeneo", digtet af Abbat Mauro, komponeret af
Attilio Ariosti og Carl Friedrich Rieck, Direktør for den
kurfyrstelige Kammermusik. De indlagte Danse bleve udførte af Hoffets
egne Medlemmer, ogsaa Kurprinsen (senere Frederik Wilhelm den
første) virkede med x), og der blev udfoldet en overordentlig Pragt
i Henseende til Dragter og Dekorationer.
Den, der egentlig bar Musikinteressen oppe ved det
branden-burgske Hof, var i denne Tid Kurfyrstinden selv. Som hannoveransk
Prinsesse havde hun i sin Tid studeret Komposition hos Agostino
Steffani og var derfor ligesom de østrigske Kejsere i Stand til
selv at dirigere de ved Hoffet opførte Operaer. Hendes Gemal
indrettede ligesom Flertallet af Datidens evropæiske Fyrster ganske sit
Hof efter det franskes Mønster. Den ene pragtfulde Hoffest afløste
under hans Regimente den anden; fremmede Instrumentister,
italienske Sangere og franske Skuespillere havde deres rigelige
Underhold ved hans Hof.
Anderledes blev det, da den husholderiske Frederik Wilhelm
den første i Aaret 1714 overtog Regeringens Tøjler. Uden
Barmhjertighed afskedigede han straks alle Hofmusikerne; ogsaa
Operaopførelserne bleve opgivne; den eneste Art Musik, han respekterede,
var Militærmarcher og Jagtmusik. Hans Regeringstid fra 1714—40
er et dødt Interregnum i den preussiske Hofmusiks Historie.
Først med Frederik den Stores Tronbestigelse oprandt der
igen lyse Dage for Musikken i Berlin.
Frederik den Store var i Modsætning til sin Fader en stor
Musikven. Allerede som Kronprins underholdt han i Neu Ruppin,
senere i Rheinsberg, et lille Elitekorps af Musikere, en Omstændig-
*) Næppe med sin gode Vilje. Det fortælles, at kun Dronningens kærlige
Overtalelser kunde formaa den allerede i sin Ungdom meget alvorlige Prins
til at figurere som Balletdanser. Da Kurfyrstens Fødselsdag engang skulde
fejres med en Hofmaskerade ude paa Charlottenburg (dengang kaldet
Litzenburg), og Kurprinsen ved Lodkastning blev dømt til at udføre en
Taskenspillers Rolle, blev han saa opbragt, at han rev den brogede Dragt,
man bragte ham, i tusinde Stykker og flygtede ind til Berlin. Først da
Festen var overstaaet, vendte han tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
