Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
England, der ved Dronning Elisabeth’s Tid baade paa
Madrigalens og paa Klavermusikkens Omraade havde indtaget en
fremragende og fuldkommen selvstændig Stilling mellem Evropas
musikalske Stormagter, var i Tidens Løb gaaet samme Vej som
Tyskland. Den italienske Musik, der i sin Tid havde inspireret
Englænderne til at frembringe en Række herlige, nationalt prægede
Madrigaler, tog i Aarenes Løb selv Magten paa den engelske Halvø
og sløvede der fuldstændigt baade Musikernes og de højere Stænders
Interesse for alle nationale Frembringelser.
I lav Kurs stod disse i det 17de Aarhundrede især ved Hoffet,
hvor man sammen med den italienske Musik ogsaa snart indlod
den franske. Den letfærdige Carl den anden indkaldte i Aaret 1673
Franskmanden Robert Cambert, ham, der i Frankrig havde lidt
saa tung en Skæbne som Perrin’s Medarbejder (se ovf. Ilte Kap.).
Cambert’s Musik gjorde Lykke ved det engelske Hof, og Kongen
udnævnte ham til Overintendant for sin Privatmusik: men
Italienerne, som vare misundelige over, at Kongen foretrak den franske
Musik for deres, lode kun Cambert nyde sin Lykke kort. Med
deres Intriger gjorde de ham Livet saa surt, at han allerede efter
fire Aars Forløb døde, man paastaar af Ærgrelse.
Alt imens Hoffet helt hengav sig til Dyrkelsen af fremmed
Kunst, levede der dog hos Folket endnu en Del Kærlighed til det
nationale. For at tilfredsstille Folkets Smag forsøgte de engelske
Digtere med Bryden i Spidsen at omforme forskellige nationale
Digterværker, deriblandt ogsaa Shakespeare’s Dramaer, til
Musikskuespil. Indfødte Musikere skrev Musikken, og saaledes opvoksede
der ved Siden af Hofmusikken en folkelig Musik, der vidnede om,
at der dog i England endnu var en Mulighed til Stede for
Udviklingen af en national Tonekunst. Det synes i et Øjeblik
end-ogsaa, som om denne Mulighed skulde blive til Virkelighed, da
H enry Purcell traadte frem og i sine Kompositioner aabenbarede
saa stor national Originalitet, at han straks blev sit Folks erklærede
Yndling.
Om Purcell’s Person ejer man kun følgende tørre Kendsgerninger: Han var
født i London i Aaret 1658. Faderen, der var Musiker og Medlem af Carl den
andens Kapel, døde tidlig, og den legemlig svage seksaarige Søn kom derefter i
Huset hos Farbroderen Thomas Purcell. som var Lutspiller og stod sig godt
med Kongen og med Hoffet. Det blev ham derfor en let Sag hurtigt at faa den
lille Henry ind i Kongens Kapel som Kordreng. I denne Egenskab blev Henry
Purcell først Elev hos Henry Cooke, der forestod Drengekoret og af engelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
