Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Opførelse paa den store Operas Scene. Rameau var saa
modfalden over at være bleven tilbagevist, at han i første Øjeblik var
besluttet paa at opgive alle videre Forsøg. Men hans Venner
bragte ham hurtigt paa bedre Tanker. De satte sig ivrigt i
Bevægelse for at skaffe en ny Tekst til Veje og opnaaede omsider
denne hos Abbé Pellegrin, der dog sikrede sig et skriftligt Løfte
paa 500 Livres for det Tilfælde, at Forsøget skulde mislykkes. Da
første Akt af den ny Opera „Hippolyte et Aricie” var færdig, blev
den prøvet i Popeliniéres Palais, og Rameau nød ved denne
Lejlighed den Triumf, at Pellegrin i alle Tilhørernes Paasyn sønderrev
den omtalte Kontrakt og erklærede den for overflødig. Paa den
store Opera, hvor Stykket blev opført i Aaret 1733, slog det dog
ikke ubetinget an. Rameau’s uvante rige Instrumentation og
fyldige Harmonier faldt ikke i det store Publikums Smag; man saa i
denne som i flere af hans senere Operaer kun en unødig og
unaturlig Ophoben af Vanskeligheder, og Kritikken lød derfor ufortjent
kølig. En skarp Dommer fandt Rameau bl. a. i den store Digter
Jean Jacques Rousseau, der i stærke Udtryk bebrejdede Rameau
hans knudrede og overlæssede Akkompagnement og udgød sin
Harme over det „øredøvende Spektakel”, Rameau tilvejebragte
ved at bunke saa mange forskelligartede Instrumenter sammen i
Orkesteret.
Men den Tid kom, og den lod ikke vente paa sig længe, da
Publikum vænte sig til og netop fandt Smag i Rameau’s kraftigere
Orkesterklange. Rameau oplevede endnu inden sin Død (1764), at
hans Landsmænd som Operakomponist satte ham Side om Side
med Lully. Rameau’s Buste har endnu den Dag i Dag Plads i
den store Operas Foyer i Paris; han staar der ved Siden af Lully,
den franske Nationaloperas Skaber.
Af Rameau’s en og tyve Operaer kender selv Historikeren nu
kun de færreste; det store Publikum er for største Delen ganske
uvidende om deres Tilværelse og vilde, om det kendte dem,
vistnok allersidst finde paa at henføre dem under Kategorien
„øredøvende Musik”; man er i vor Tid vant til mere kradse
Orkestervirkninger, end de, som bydes her.
Rameau’s Livshistorie og store Betydning som Teoretiker og
som Klavérkomponist vil komme paa Tale nedenfor; herhen
hører kun Fortællingen om hans Virksomhed for den franske
Opera.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
