- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
425

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et ædelt kunstnerisk Sving antager Soloviolinspillet først,
efter at den italienske Musik med Alessandro Scarlatti er traadt
ind i sin melodiskønne Periode. Ligesom Scarlatti blev Melodiens
Patriark i den sungne Musik, saaledes fremtraadte nu Violinmesteren
Archangelo Corelli som „sin Tids Orfeus" paa Violinen. Hans
sangbare Violinspil kom især fortrinligt til sin Ret paa den
klangskønne Amativiolin, der netop ved hans Tid indledte de italienske
Violinbyggeres „store“ Periode. Corelli foretrak ligesom Scarlatti
den simple, prunkløse Melodi for Virtuoskunsterne. Man har i ham
Hovedrepræsentanten for den ædle klassiske italienske
Violin-melodi.

Umiddelbare Forløbere, for en Del allerede Medarbejdere, havde Corelli i
Giovanni Battista Bassani i Padua, Tommaso Vitali i Bologna og Giuseppe
Torelli. Bassani har nærmest Interesse i sin Egenskab som Corelli’s Lærer.
Tommaso Vitali kendes bedst som Komponist af en overordentlig stemningsfuld
Violinchaconne1), et værdifuldt Musikstykke, der baade ved sit bredt anlagte
melodiske Tema og ved sine violinrnæssigt behandlede Variationer leder Tanken
hen paa den yngre bekendte Violinchaconne af. J. S. Bach. Torelli har
musikhistorisk Betydning for saa vidt, som han var den egentlige Skaber af
Violineller Kammerkoncerten. Ligesom den af Corelli skabte Violinsonate (se
ndf.), delte ogsaa denne ældre Koncert sig i flere Satser, men Satsernes Antal
var kun tre imod fire i Corelli’s Sonate. Det, som gav Koncerten sit Præg og
gjorde den forskellig fra Sonaten, var imidlertid ikke dens Inddeling i flere
Satser, men dens Fordeling mellem et Soloinstrument og et Tutti. Det er
Kampen mellem disse to Elementer2), der danner Koncertens Midtpunkt og
former dens Indhold. Den første Sats indledes gerne af Tutti’et med et
udpræget Tema; saa falder Soloinstrumentet ind med et andet lige saa
karakteristisk Motiv i samme Toneart. Gennem hele Stykket skiftes de to Parter paa
denne Maade til at føre an, og denne Væddestrid fortsætter sig mere og mindre
tydeligt gennem alle Koncertens tre Dele; kun i Adagioen hænder det, at
Solo-instrumentet dominerer belt og i et Cantabile breder sig over det i saa Tilfælde
kun akkompagnerende Tuttikor.

Efter Torelli tog særlig Antonio Vivaldi sig af Violinkoncerten. Hans
Koncerter for Soloviolin med Orkester ansaas ved Begyndelsen af det 18de
Aar-hundrede for Mønsterværker i deres Genre. Ivrigt bleve Vivaldi’s Koncerter
studerede af Sebastian Bach, der, som bekendt, transkriberede flere af dem for
Klavér og Orgel.

En Koncertform, der kom op samtidig med Kammerkoncerten, var den
saakaldte „Concerto grosso", i hvilken flere obligate Soloinstrumenter
koncertere med et Tutti, der som oftest ogsaa er sat sammen af Strygeinstrumenter,
medens Lut eller Orgel gør Tjeneste som Generalbasinstrument. Satsernes Antal
er i denne Koncertform vilkaarligt, og der findes tidl indblandet Danse. *)

*) Paa ny udgivet af Ferd. David.

2) Betegnelsen Concert udledes af certare, o: at stride, concertare, at strides
med hinanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free