Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blandt Tartini’s Elever vare Pietro Nardini og Gaetano
Pugnani de betydeligste. Nardini’s Specialitet var det sjælfulde
Adagiospil. „Hans Foredrags Inderlighed,” skriver Schubart. .lader
sig ikke beskrive: hvert Komma gør Indtryk af at være en
Kærlighedserklæring. — Man har set koldsindige Fyrster og Hofdamer
græde, naar han spillede en Adagio; ja. det hændte ofte ham selv,
at Taarerne, mens han spillede, faldt paa hans Violin” o. s. v. I
sine Kompositioner fremtræder han som en elskværdig, men ikke
storslaaet Begavelse. Gaetano Pugnani fik sin første og
egentlige Uddannelse i Turin i den saakaldte piemontesiske Skole, der
forestodes af Corelli’s Elev Giovanni Battista Somis. Han stod
allerede paa et fremrykket Stadium, da han opsøgte Tartini, og
kan altsaa kun betingelsesvis kaldes dennes Elev. Sin
Hovedbetydning fik Pugnani som Lærer. Han overtog Turinerskolen
efter Somis og uddannede her blandt mange andre Elever J. B. V i o 11 i,
den sidste af det 18de Aarhundredes store Violinmestre. Med ham
forlægges Violinkunstens Residens fra Italien til Frankrig. Viotti
virkede i Særdeleshed i Paris og har derfor sin Plads i Spidsen
for den moderne franske Violinistskole. I
I Tyskland udvikledes Soloviolinspillet forholdsvis sent. Det
tyske Violinspil havde ved Gorelli’s Tid egentlig kun endnu to
vigtige Repræsentanter, den ene var den salzburgske Kapelmester
Franz Heinrich Biber (f. 1640, d. 1704), den anden var den
sachsiske Hofkammerviolinist Johann Jakob Walter (f. 1650,
Dødsaar ubekendt). Som Komponister taaler ingen af dem at
sammenlignes med de samtidige Italienere. Den Retning, de
forfølger, stiller dem snarere paa Trin med de italienske
Violinkomponister fra den for-Corelli’ske Periode. Et interessant Sidestykke til
Carlo Farina’s Capriccio stravagante giver Biber i en saakaldt
Violinduet til at udføre paa én Violin, og Walter slaar ind paa
samme Genre i en Serenade for Violinsolo, i hvilken han i et
Tonemaleri lader optræde et helt lille Orkester: I Spidsen gaar et
Kor af Violiner, derpaa fremtræder baade Orgel, Lut, Sækkepibe,
Trompet, Pauke, Bondelire og Harpe, hver med sin Solo.
Et ædlere Præg faar den tyske Violinmusik først, efter at
Tyskland gennem den italienske Opera er kommet i nærmere For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
