Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marpurg’s „Historiseh kritische Beiträge zur Aufnahme der Musik“. 1738 blev
Quanz optaget som Medlem af Dresdens store Hofkapel; samme Aar besøgte
han Berlin og begejstrede ved sit Spil Kronprins Frederik saaledes, at denne
fik Lyst til selv at lægge sig efter Fløjtespillet. Quanz blev. som bekendt,
engageret som hans Lærer og maatte fra nu af og indtil 1741 to Gange om
Aaret rejse fra Dresden til Bheinsberg for at tilse Kronprinsens Flojtestudier.
Først ved dennes Tronbestigelse fik Quanz fast Ansættelse ved det preussiske
Hof. I Berlin tilbragte Quanz som Frederik den stores Yndling og Baadgiver i
alle Musikspørgsmaal 32 lykkelige Aar. Han døde i Potsdam i Aaret 1773.
Quanz indtager i Fløjtemusikkens Historie en fremragende
Stilling ikke alene som Virtuos og Didakt1), men ogsaa som
Fløjtefabrikant. Hans praktiske Forbedringer af Fløjtens Konstruktion
hører ingenlunde til hans mindste Fortjenester. Sluttelig maa han
ogsaa nævnes som Komponist af en stor Mængde Fløjtesoloer og
Koncerter og som en ualmindelig anset Lærer i Kontrapunkt.
Til de tre Træblæseinstrumenter, Fløjte, Obo og Fagot, kom
ved det 18de Aarhundredes Slutning endnu et fjerde i den
forholdvis sent opfundne Klarinet2), der sandsynligvis allerførst traadte
i Orkesterets Tjeneste i Mannheim, hvor Mozart, som tidligere
bemærket, første Gang hørte den benyttet i Aaret 1777.
Blikinstrumenterne: Basun, Trompet og Horn nøjedes endnu
med deres Naturtoner; det var først, da Berliner-Valdhornisten
Heinrich Stöltzel i Aaret 1814 opfandt Ventilerne, at disse
Instrumenter bleve satte i Stand til at frembringe den kromatiske
Tonerække.
Sammen med de melodiske Instrumenter havde i Tidens Løb
ogsaa de harmoniske taget sig betydelig op. Især gjaldt dette
Klaveret, der som Husinstrument nu omsider saa godt som helt
havde fortrængt baade Lutten og Portativorgelet og stod paa Pladsen
som Nummer ét.
Paa en selvstændig Bane var Klavéret, som ovenfor omtalt,
allerførst slaaet ind i England ved Slutningen af det 16de
Aar-hundrede, men Englands isolerede Beliggenhed havde hindret de *)
*) Et for Fløjtespillet meget vigtigt Værk var hans „Versuch einer Anweisung
die Flöte travasiére zu spielen”, der udkom i 3 Oplag og ogsaa blev oversat
paa fransk og paa hollandsk.
Opfundet i Niirnberg af J. C. Denner i Aaret 1700.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
