- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
437

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sit sjældent smukke kantabile Anslag; endnu et halvt Aarhundrede
efter hans Død findes han omtalt som Idealet af en Klavérspiller.
At han ogsaa havde et eget Greb paa at skrive kønne Melodier
viser medfølgende lille Sarabande af hans Komposition (se Musikbilag).
Bedst er André Champion dog kendt i sin Egenskab som Lærer
for flere Medlemmer af Familien Couperin, den Familie, der
dannede det gyldne Midtpunkt for hele den ældre franske
Klavér-skole og i Frankrig kom til at spille en noget lignende Rolle som
Familien Bach i Tyskland.

Det formodes i Almindelighed, at det netop var André
Champion, der først opdagede den talentfulde Slægt Couperin. Da han
en Sommer opholdt sig paa sin Landejendom uden for Paris, bragte
de tre Brødre Louis, Charles og Franc ois Couperin, der
boede i hans Nabolag, en Morgen den berømte Mester en Serenade.
Greben af Musikkens Skønhed forhørte Champion sig om
Komponistens Navn og fik da at vide, at den hidrørte fra den ældste
af Brødrene. Paa Opfordring rejste Louis Couperin kort efter
til Paris sammen med Champion, der indførte ham ved Hoffet og
snart ogsaa skaffede ham Organistposten ved Kirken S. Gervais.
Louis Couperin og hans to Brødre blev Stamt’ædrene til en hel
Slægt af dygtige Musikere; en enkelt Couperin dukker endnu op i
vort Aarhundrede. Den berømteste af hele Familien blev Francois
Couperin den yngre, en Søn af den før nævnte Charles Couperin.

Francois Couperin (f. 166S, d. 1733) mistede tidligt begge sine Forældre,
men fik en elskværdig Plejefader og dygtig Lærer i Organisten Tolin. Hos ham
fik han en god Uddannelse og modtog i Aaret 1696 den af hans Onkel tidligere
forvaltede Stilling som Organist ved Kirken S. Gervais. Fem Aar efter blev
Couperin udnævnt til Kammerklavecinist hos Ludvig den 14de, og ikke længe
efter var han allerede overalt i Frankrig kendt under Navnet „den store” Couperin,
en Titel, der dengang ellers kun blev tillagt Digteren Corneille — og Kongen.

Lige saa stort et Navn Couperin i sin Tid indlagde sig som
Klavérspiller, lige saa fremragende var han som skabende
Musiker for sit Instrument. Den første Samling af hans
Klavér-kompositioner udkom i Paris i Aaret 1713. Den forsirede
Klavér-stil fremtræder her med en Smag og Ynde som aldrig før.
Forsiringerne virke hos Couperin egentlig kun som et Slør, der er
kastet let hen over Melodien; de ere kun til Stede for at bøde paa
Klavérets dengang saa spinkle Tone og virke ikke i mindste
i faa de forstyrrende ind paa Melodigangen. Interessant er Couperin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free