Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter at Scarlatti havde leveret Hovedelementerne til
Udviklingen af den moderne Sonateform stod der altsaa kun tilbage,
at bringe disse Elementer til Anvendelse paa den cykliske
Instrumentalform. som jo altsaa allerede bestod i Kuhnau’s Klaversonate
og særlig i den i tre Satser inddelte Violin-Koncert (se ovf. S. 425).
Dette Arbejde forestod Johann Sebastian Bach’s Sønner, fra hvem Vejen
over Haydn og Mosart direkte gik videre frem til Beethoven.
Blandt de Fordringer, man i det 17de—18de Aarhundrede
stillede til en dygtig Klaverspiller, hørte ogsaa Færdighed i det
saa-kaldte Generalbasspil. Hemmeligheden ved denne Kunst bestod,
som tidligere kortelig anført, i paa staaende Fod at kunne
udvikle et harmonisk Akkompagnement af den med Tal
betegnede Basmelodi (becifrede Bas), der endnu ved Handel’s
Tid udgjorde Akkompagnatørens eneste Rettesnor. Som meget
benyttede Akkompagnatører maatte i Særdeleshed Klaver-, Lut- og
Orgelspillere kende Besked med de fra først af rent praktisk
opstillede Generalbasregler.
Den spillende maatte vide, 1) at han til enhver ubetegnet Basnode skulde
gribe dennes Terts og Kvint:
Et Sekstal gjorde Fordring paa
Terts og Sekst: Betegnelsen J fordrede en Forbindelse af Bas-
pSEiEEE
6
tonen med dens Kvart og Sekst:
2) Alle Fortegn, soin ikke hørte ind under de almindelig foreskrevne,
bleve noterede foran eller bag ved det Tal, som angav det paagældende kroma-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
