Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jean Philippe Rameau var født i Dijon i Aaret 1683. Faderen, der
var Organist, holdt flittigt sine Børn til Musikken og havde derved især stor
Glæde af sin ældste Søn Jean Philippe, der allerede i Syvaarsalderen var godt
hjemme paa Klavéret. Alligevel blev Drengen ikke bestemt til at blive Musiker,
men til at studere. Til en Begyndelse anbragte Faderen ham i et
Jesuiter-kollegium borte fra Hjemmet, men Jean Jacques heftige, trodsige Væsen og hans
Ulyst til at læse satte Lærernes Taalmodighed saa haardt paa Prøve, at Skolen
hurtigt igen sendte ham hjem med Protest. Da Musikken viste sig at være
Drengens eneste Interesse, skaffede Faderen ham nu de bedste Faglærere, der
vare at faa i Dijon; han blev baade undervist i Violin-, i Klavér- og Orgelspil;
kun i Komposition kneb det at skaffe den begavede Dreng den Vejledning, han
behøvede.
Efter at nogle Aar vare gaaede hen med flittige Musikstudier, bragte en
ungdommelig Forelskelse igen den unge Mand til at lægge sig paa den lade
Side. For at faa ham til at glemme sin Kærlighed og genvinde sin
Musik-interesse sendte Faderen ham saa i Aaret 1701 til Milano, hvor der blev budt
ham den bedst mulige Lejlighed til at høre god Musik; men den italienske
Musik faldt ikke i Rameau’s Smag. Han holdt det kun nogle Maaneder ud i
Italien; saa tog han Engagement som Violinist i en omrejsende Operatrup og begav
sig med den paa Tourné i Sydfrankrig. Det var paa denne Rejse, at Rameau
i Montpelier for første Gang fik Lejlighed til at sætte sig ind i Harmonilærens
Principper hos en Organist ved Navn Lacroix.
Man hører nu intet om Rameau, før han 1717 dukker op i Paris, hvor
han en Tid lang som Elev giver sig ind under den berømte Klaverspiller
Marchand, for hvem han lejlighedsvis ogsaa vikarierer som Organist ved
Franciskanerkirken. Rameau’s Venskab for Marchand fik imidlertid en brat Ende, da
denne ved Bortgivelsen af Organistembedet ved Paulskirken imod Forventning
nægtede ham sin Stemme og i Steden for gav Pladsen til Rameau’s langt mindre
begavede Kammerat Claude Daquin. Ude af Stand til længere at kunne
bestride Udgifterne ved et Pariserophold, maatte Rameau nu tage til Takke med
en Organistplads i Lille, som han dog til alt Held hurtigt fik Lejlighed til at
ombytte imod et bedre lønnet Organistembede i Clermont.
Opholdet i Clermont betegnede et Vendepunkt i Rameau’s Liv. Lukket
ude fra al Omgang med den store Verden, fandt han i Clermont Tid og Ro til
at udnytte det Fond af Kundskaber, han i Aarenes Løb havde’ samlet ved flittig
Læsning af berømte Mestres Værker. Teoretikernes uordnede Fremstillingsmaade
af det harmoniske Apparat og Savnet af en rationel, videnskabelig Forklaring
af Harmoniernes Oprindelse bragte ham til selv at grunde over Tingene.
til af Teoretikerne var bleven forklarede som tre selvstændige Akkorder,
i Virkeligheden gik under ét, idet nemlig de to sidste af disse Samklange kun
ere Ombygninger af den første, o: Grundformen.
Alle Grundharmonier forklarede Rameau som fremstillede ved en
Opbygning af Terts paa Terts. Treklangen blev fremstillet ved, at to Tertser bleve
byggede sammen, Firklangen viste en Forbindelse af tre Tertser, Noneakkorden
eller Femklangen af fire.
Herved gik det nu allerførst
der hid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
