Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Scriptores ecclesiastici de musica sacra potissimum1). Til disse
Værker slutter sig de musikalske Leksikon’er af Joh. Gottfr. Walter
(1732), Jean Jaques Rousseau (1767), E. L. Gerber (1790 og
1812), der endnu alle ere uundværlige Haandbøger ved Studiet af
Musikkens Historie * 2).
Instrumentalmusikken havde i Lobet af det 17de Aarliundrede mere og
mere ført til en Simplifikation af Tonesystemet. Af Middelalderens fem
Hovedskalaer (dorisk, frygisk, lydisk, jonisk, æolisk) bibeholdt man omsider kun den
joniske, d. e. Dur, og den æoliske, d. e. Mol. Ved at transponere disse to
Grundskalaer over paa alle Oktavens tolv Halvtoner stødte man imidlertid paa
Vanskeligheder i Retning af den akustiske Intervalberegning.
At den i gammel Tid benyttede rene Stemning, ifølge hvilken Kvinten,
som bekendt, blev fremstillet ved en matematisk nøjagtig Inddeling af Strengen
i tre Dele, Kvarten i fire o. s. v. (se ovf. første Kapitel), var uheldig ved
Stemningen af de Instrumenter, der vare indrettede paa en fast Stemning3) havde
allerede længe været Musikerne indlysende.
Ved at bygge Kvint paa Kvint fra G op efter, vil man efter undervejs at
have berørt alle Oktavens kromatiske Halvtoner:
ved den 12te Kvint naa til et his, der imidlertid, hvis alle Kvinterne have
været stemte rene, ikke giver Oktaven til det begyndende C, men stemmer
højere, o: mellem c og cis. Omvendt vil Sammenhængen af tre rent stemte
Tertser føre til et his, som ikke r æ k k e r Oktaven, men ligger mellem ces og h:
spil er umuligt paa et efter matematisk Beregning rent stemt
Instrument.
Allerede i det 16de Aarhundrede var der enkelte Teoretikere, deriblandt
Giuseppe Zarlino, som prøvede paa at bøde paa denne Fejl ved efter
Husbehov at forstørre eller formindske forskellige af Skalaens Intervaller. Man
kom derved til en saakaldt tempereret Stemning, der imidlertid var af en
saa ujævn Beskaffenhed, at den kun muliggjorde Benyttelsen af ganske
enkelte Tonearter; Resten blev ubrugelig.
*) 3 Bind, 1784.
2) Alle de nævnte Værker findes paa det store kongelige Bibliotek.
3) Ved en fast Stemning forstaar man en Inddeling af Oktaven i tolv Dele,
hvorved cis og des, dis og es o. s. v. falde sammen i én Klang.
Instrumenter med fast Stemning ere altsaa først og fremmest Klavéret og Orgelet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>