Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYTTENDE KAPITEL.
Om Operamelodiena Indflydelse paa Kirkesangen. Den pietistiske Salmesang. Den
teatralske Stil i den kirkelige Kunstsang. Den store Kirkekantate. Brocke’s
Passion. Orgelmusikken i det 17de Aarhundrede. Scheidt. Pachelbel. Buxtehude.
Johann Cruger og hans samtidige, Melchior Frank,
Stobæus, Matthæus Apelles von Løwenstern m. fl. havde
i deres Kirkemelodier endnu levendegjort Mindet om hin Tid, da
den evangeliske Kirkesang stod højt under Hans Leo Hassier og
Johannes Eccard. De dannede imidlertid en ringe Styrke i Forhold
til det Parti, der ved deres Tid allerede hyldede den italienske
Retning. i hvilken Menighedssangen, som før sagt, spillede en i Forhold
til Kunstsangen rent ubetydelig Rolle (se ovf. 14de Kapitel). Ogsaa
blandt Lægfolk fik dette Parti hurtigt mange Tilhængere. Med sine
pragtfulde Kor, sit klingende Orkester og sine følsomme Arier var
den ny koncerterende Kirkemusik ogsaa godt nok egnet til at gøre
Indtryk paa den store Mængde. Menighedssangen begyndte at træde
i Raggrunden; mange Steder sygnede den ganske hen.
For igen at ophjælpe Kirkesangen tog man i den anden Halvdel
af det 17de Aarhundrede det Parti at friske den op med ny
Melodier ud af Folkesangen, den der jo i Fortiden havde tilført den
lutherske Kirke sine allerbedste Melodier. Men man betænkte ikke,
at den tyske Folkemelodi ikke mere nu var det, den havde været i
Middelalderen. Folket havde allerede forlængst holdt op med at
være sin egen Visesanger; alt eftersom den nyere Tids Kunstmusik
var trængt saa stærkt i Forgrunden, var den ægte Folkemelodi
langsomt visnet hen. Menigmand maatte nu henvende sig til den
dannede Klasse om Melodier, og det, den der modtog, var — italienske
Arier og Dansesange. Det var ved Hjælp af denne Art
Folkemelodier, at man omsider besluttede at restaurere Kirkesangen. For at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
