Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der fra først af baade optraadte som Solosang og som Sang for flere
Solostemmer og 2) det fra Arien i de Tider kun lidt forskellige Recitativ (Arioso).
Med disse to Faktorer forenede Prætorius og Scliiitz som bekendt den
koncerterende Korsang, i hvilken Stemmerne ad libitum blev forstærkede eller
erstattede med Instrumenter. Som Indledning tjente i Almindelighed en
Instrumentalsymfoni. I denne Form levede Kirkekoncerten lige til Aaret 1700 og
længere endnu; selv Bach rettede sig i sine første Kantater endnu efter de
gamle Principper.
Imidlertid førte Neapolitanerne som bekendt Operaen ind paa ny Baner.
Den fordringsløse lille Aria blev erstattet af den bredere anlagte, melodisk langt
rigere Da-Capo-Ari e; ogsaa Recitativet blev egentlig ført i den neapolitanske
Skole til det, det skulde være, nemlig til en paa et simpelt Harmoniunderlag
hvilende vel deklameret og dramatisk udtryksfuld Talesang. Det
var disse Forbedringer, den ny Kirkekantate søgte at føre sig til Nytte. For
at kunne dette, maatte man imidlertid have en Tekst, der passede til den ny
Kompositionsstil. Teksten havde, i den ældre Kantate kun været løselig sammensat
af Skriftsteder, Kirkesange og aandelige Sange; til den ny behøvede man
derimod et Digt med sammenhængende Mening.
Den første Forfatter af saadanne Kantatetekster var en Præst af den ortodokse
Troesretning, Erdmann Neumeister1). I Fortalen til sin første Kantatesamling
beskriver han selv den ny Form som „et Stykke af en Opera, en Sammenstilling
af Arier og Recitativer". Da Neumeister nærmest tænkte sig Kantaten som et
musikalsk Appendix til Søndagsgudstjenesten, hentede han i Regelen sit Stof fra
Søndagsevangeliet: „Naar mine Embedspligter om Søndagen vare afgjorte,"
skriver han, „forsøgte jeg til privat Opbyggelse for mig selv al omsætte
Hovedsummen af min Prædiken i bunden Tale og udhvilede mig paa denne Maade
fra Formiddagens Anstrengelse; saaledes fremkom lidt efter lidt en hel
Række Oder, poetiske Oratorier og Kantater2)." Da Neumeister havde digtet
Kantater til en hel kirkelig Aargang, lod han dem trykke, baade enkeltvis, til
Uddeling i Menigheden, og samlede.
Neumeister’s første Kantateaargang blev udtrykkelig skrevet paa Bestilling
af Hofkapellet i Weissenfels-, Ideen skyldtes altsaa rimeligvis et eller andet
Medlem af Musikerverdenen, thi selv var Neumeister ikke musikalsk. Fra
Weissenfels kom de neumeister’ske Kantatedigte hurtigt vidt omkring.
Komponisterne kappedes om at skrive Musik til dem. En af de ivrigste var Philip
Telemann, der lærte dem at kende, mens han var Kapelmester i
Sachsen-Eisenach, og rimeligvis var han den, som forplantede Genren til Hamborg.
Efter at Neumeister i sin første Aargang havde begrænset sig til Arier og
Recitativer, optog han i senere Kantateaargange ogsaa Korsange, Koraler
og indstrøede Skriftsteder. Hermed fik Kirkekantaten endelig en fast Form,
den under hvilken den siden hos Sebastian Bach skulde naa Højdepunktet.
Fik allerede Kantaten en haard Kamp at bestaa for Tilværelsen,
bleve Modsigelserne endnu kraftigere efter at Digteren Hu nol
d-Menantes i Forbindelse med Reinhard Keiser i Aaret 1704
*) Født i Uechtritz ved Weissenfels, siden Præst i Bibra i Thiiringen, i
Weissenfels, Sorau og Hamborg.
2) Understreget af Forf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
