Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det synes, som om Händel i en senere Tid har tabt Smagen
for Brocke’s Digt; i alt Fald er en ikke ringe Del af den Musik, der
oprindelig hørte hjemme i Brocke’s Passion, senere sammen med ny
Ord gaaet over i hans Anthems og i Oratorierne „Esther11 og
„De-borah“.
Keiser og Mattheson var ingenlunde de eneste, der i disse
Dage saa ringeagtende ned paa Koralen og den ældre Kirkestil.
Deres Anskuelse deltes af mange, ja man kan godt sige af Flertallet
blandt denne Tids Tonemestre. Det var ene og alene en Følge af
Tidsretningen, at den teatralske Stil fandt Vej til Kirkemusikken;
den herskende Smag vilde gøre sig gældende, hvor meget end
Gejstligheden søgte at virke derimod.
At den protestantiske Kirkemusik i denne Periode gik saa paafaldende
stærkt ned ad Bakke skyldtes, som Winterfeld rigtigt bemærker, uden Tvivl ikke
mindst de verdslige Magthavere, som i denne Tid viste paafaldende ringe
Interesse over for den evangelist-kirkelige Kunststil. Det sachsiske Fyrstehus, der
før havde gjort alt for at fremme den protestantiske Kirkemusik, bekendte sig
nu til den katolske Religion. Man tog sig i den sachsiske Hovedstad for Tiden
mest af den katolske Kirkemusik og af Operaen. Heller ikke i Berlin
mødte den evangeliske Kirkemusik mere den Kærlighed og Interesse som i gamle
Dage. Kirkemusikken ansaas af Frederik Wilhelm I for en unyttig Prydelse af
Gudstjenesten, og hans Efterfølger, Frederik den Store, havde som bekendt kun
Sans for Opera- og Kammermusik.
Der var blandt de store tyske Byer kun en, som i denne
Periode opretholdt den ældre protestantiske Kirkestils Traditioner, og
det var Leipzig. Da Leipzigs Operascene var blev en lukket i Aaret
1721, og Bach to Aar derefter overtog Kantorpladsen ved
Thomas-skolen, vandt den protestantiske Kirkemusik i det mindste i Leipzig
igen en værdig Karakter. Baaren af Bach’s mægtige Geni arbejdede
den sig der op til en majestætisk Storhed; hele Datidens og
Størsteparten af Nutidens Musik bliver til intet ved Siden af den Bach’ske
Kirkemusik. Den rene protestantiske Kirkestil har i den endelig
fuldendt sit Løb og naaet Maalet.
Da Vejen til Bach’s Kunst fornemligst fører gennem
Orgelmusikken, skal dette Kapitel afsluttes med en kort Fremstilling af
Orgelmusikkens Historie og Udvikling indtil hans Dage.
Imens den fugerede Orgelstil i Italien blomstrede under
Fresco-baldi og Pasquini, havde den protestantiske Koral i Tyskland
fremkaldt en ny Orgelstil og ledet Orgelmusikken ind paa ny Baner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
