Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bach og hans Sønner Michael og Johann Christoph vare Kunstnere af
ualmindelig Betydning. Interessant er det ogsaa i Slægten at finde ikke et, men mange
personlige Træk, som gaa igen hos Sebastian og give ham sit Præg. Saadanne
Karaktertræk er f. Eks. den trofaste Fasthængen ved Hjemmet og Sansen for
et hyggeligt Familieliv, der bl. a. faar sit Tidslag deri. at en Enkemand af Slægten
altid gifter sig for anden og for tredie Gang og Familietraditionen tro i Regelen
vælger en Hustru blandt sine paarørende. Karakteristisk er ogsaa den Energi,
hvormed Bach’erne altid sætter deres Vilje igennem, naar det gælder en god
Sag og fremfor alt, naar det gælder deres kunstneriske Interesser. Disse og
endnu mange andre Træk vare en Arv, Sebastian Bach overtog fra sine
For-fædre, hvis Historie derfor har sin Interesse som Baggrund for den store Mands
Livshistorie.
Det var den 21de Marts 1685 at Johann Sebastian Bach kom
til Verden i Eisenach. I sin Fødeby henlevede han, som det synes,
sine første ti Leveaar under ret lykkelige Forhold. Man ved ganske
vist kun daarlig Besked om hans Forældre og om deres Liv, men
forskellige Kendsgerninger taler for, at baade Faderen og Moderen
var retskafne og gode Mennesker,’ der med Kærlighed tog sig af
deres Børn og forstod at gøre dem Hjemmet kært. At Musikken i
dette Hjem som i alle Bach’ske Hjem spillede en Hovedrolle, siger
sig selv. Faderen, Johann Ambrosius, var en udmærket Violinspiller,
og det Bach’ske Musiktalent nedarvedes til de fleste af hans Børn.
Den ældste af Sønnerne, Johann Christoph, stod som Organist i
Ohrdruff allerede paa egne Ben, da den fjorten Aar yngre Johann
Sebastian blev taget i Skole af Faderen, der foreløbig lærte ham at
behandle det Instrument, hvorpaa han selv var bedst hjemme,
Violinen. For øvrigt havde Sebastian i sin Fødeby Lejlighed til at
høre al mulig god Musik. Hans Faders Fætter, den store
Orgelmester Johann Christoph Bach, var i denne Periode ogsaa bosat i
Eisenach, og det ligger nær at antage, at hans Kunst har gjort et
varigt Indtryk paa det musikbegavede Barn, der jo siden netop
valgte Orgelet til sit Hovedinstrument. Man kan ogsaa med
Rimelighed antage, at den lille Dreng med den smukke Sopran i det
mindste i nogle Aar har gjort Nytte i det den Gang vel
renommerede Eisenacher Skolekor, der om Søndagen som Currende
gennem-strejfede Byens Gader og sang for Folks Døre. Alt tyder kort sagt
paa, at Drengens Talent i Forældrenes Hjem i Eisenach fik den
nødvendige Pleje.
Dette Hjem skulde han dog kun beholde kort; hans Moder
døde, da han lige var bleven ni Aar gammel, og han havde endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
