Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er ubekendte. Man ved kun, at han for lutter Musik glemte Tiden
og havde været tre Maaneder i Liibeck, før han kom i Tanker om
Hjemrejsen.
Hjemkommen, modtog han paa Grund af sin utilbørlig lange
Fraværelse naturligvis en streng Tilrettevisning af Konsistoriet, der
med det samme greb Lejligheden til ogsaa at paatale andre
Forsømmelser, hvori Bach havde gjort sig skyldig under Forvaltningen
af sit Embede.
Med sit heftige Temperament havde han hurtigt gjort sig til
Uvenner med Kordrengene, der for øvrigt ogsaa var en saa
udiscipli-neret Bande, at de ikke var lette at komme til Rette med.
Korøvelserne var derfor lidt efter lidt gaaet helt i Staa. Klager over
dette og andet bevirkede, at Bach fra nu af fik Lede ved sin
Gerning og længtes bort til en ny Virkeplads; i Arnstadt trivedes han
ikke mere. Den ny Stilling lod heller ikke vente paa sig længe.
Organisten i Muhlhausen, Georg Ahle, døde i Aaret 1707, og Bach
udnævntes til hans Efterfølger.
Med de lyseste Forhaabninger tiltraadte Bach sin ny Stilling.
Han havde netop kort iforvejen haft Bryllup med sin Kusine, Maria
Barbara, og havde derfor i forhøjet Grad Følelsen af nu at skulle
begynde Livet forfra.
Muhlhausen havde især paa Kirkemusikkens Omraade haft en
smuk Fortid. Den havde som bekendt været Fødestedet for den
store tyske Salmesanger Johannes Eccard og havde siden været
Opholdssted for flere fremragende Kirkekomponister1). Bach haabede
altsaa her for Alvor at skulle kunne oparbejde det Felt, som nu
begyndte at optage hans hele Interesse. Med Ungdommens
Begejstring og Energi foretog han sig i Muhlhausen at ville reformere
Kirkemusikken fra Ende til anden. Han begyndte med at udkaste
Planen til en gennemgribende Reparation af Orgelet, skred saa til
at udvide baade Sangerkoret og Instrumentistkorpset og anskaffede
endelig ogsaa paa egen Regning en Mængde fortrinlig Kirkemusik.
Men han skulde altfor snart støde paa Hindringer. Hans nærmeste
foresatte, Præsten Frohne, var ivrig Tilhænger af Pietismen og havde
som saadan meget, ja alt at indvende imod Bach’s Reformer. Mens
Bach vilde gøre Musikken til en Hovedsag ved Gudstjenesten, vilde
Frohne i det højeste give sit Minde til Benyttelsen af den lille
gejstlige Arie. Det blev paa denne Maade umuligt for Bach at
gennem-*) Joh. Rud. Ahle, Johann Georg Ahle m. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
