Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Skolen, der for anden Gang i hans Liv satte ham over for en
Flok Drenge, hvis Opførsel lod meget tilbage at ønske. Hvad han
i sine unge Dage havde oplevet i Arnstadt, gentog sig derfor i
Leipzig. Klager over Kantorens Forsømmelighed som Lærer og
egenmægtige Optræden over for Drengene indløb til Byraadet, der
uden i mindste Maade at betænke, hvor eminent en Kraft det i
andre Retninger besad i Bach1), gav ham en Tilrettevisning og
samtidig ogsaa uden videre afkortede hans Gage. Dybt krænket
svarede Bach med en berettiget Klage over de Kræfter, Skolen
leverede ham til Kirkemusikkens Opførelse. Man havde nemlig i den
senere Tid i Alumnatet hyppigt optaget Drenge, der ligefrem var
ubrugelige som Sangere, og endnu siettere bevendt var det med
Instrumentisterne. Paa denne Klage modtog Bach aldrig noget Svar,
og han var efter syv Aars Strid med sine Overordnede saa ked og
led af at slaas med Forholdene, at han for Alvor tænkte paa at
tage sin Afsked, men da skete der til alt Held en Begivenhed, som
atter bragte ham til at se Livet lysere. Skolen skiftede Rektor.
Den gamle Ernesti, der for en Del havde været Skyld i Skolens
slappe Disciplin, døde og fik en Stedfortræder, som ved sin Energi
og store Dygtighed hurtigt bragte det hele i en bedre Gænge.
Johann Matthias Gesner var Bach’s Ven og fik hurtigt bilagt
Striden mellem ham og Byraadet. De fire Aar, i hvilke han
forestod Skolen, var ubetinget de lykkeligste, Bach oplevede i Leipzig.
Han følte sig i denne Periode fuldkommen tilfreds med sin
Virksomhed. Men da Gesner i Aaret 1734 tog imod et Professorat i
Göttingen, var Freden igen forbi. Gesner’s Eftermand, A. Ernesti
og Bach passede ikke sammen. Ernesti var en Hader af al Musik og
ansaa den boglige Lærdom for Skolens vigtigste Maal. Bach fordrede
derimod, at Musikken skulde gaa forud for Studierne.
Valget af en ny Korpræfekt gav Anledning til det første
alvorlige Sammenstød mellem Rektor og Kantor. Kantoren plejede altid
selv at vælge sin Hjælper blandt de flinkeste Drenge i Skolens
øverste Klasse. Rektoren havde ikke andet med den Sag at gøre,
end pro forma at underskrive Kantorens Valg og dermed give sit
Minde til Udnævnelsen. Men da Bach denne Gang havde opstillet
en Kandidat, kasserede Ernesti ham og gav i Steden for Embedet
til en Elev, der efter Bach’s Mening manglede den tilbørlige Dygtighed.
1) Derom vidnede ved denne Tid allerede vokale Storværker som f. Eks.
Johannes- og Matthæuspassionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
