Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at uddybe Indholdet. Han holdt strengt paa et bestemt
Stemme-antal og paa det gennem hele Musikstykket logisk fastholdte Tema;
ikke desto mindre bevægede Stemmerne sig hos ham altid
fuldkommen selvstændigt; til Tvang mærkes intet. Bach’s Storhed viser
sig netop i Særdeleshed i hans Evne til at gøre sig fri inden for de
i Virkeligheden skarpt afstukne Grænser; man føler i hans Fugaer
overhovedet ikke at Grænserne er der.
Størstedelen af Bach’s Orgelfugaer opstod i Weimar, men hans
mægtigste Frembringelser i denne Genre datere sig først fra Leipzigx).
I nøjeste Forbindelse med Bach’s Orgelfugaer staar hans
Præludier og Toccataer; Præludium og Fuga danne hos ham i
Regelen et Par.
Toccataen, Præludiet. Fugaen og Fantasien sorterer under Bach’s
Koncert orgelværker; disse danne en selvstændig Gruppe over for
Kor al orgel værkerne, der ene tilhøre Kirken og Gudstjenesten. I
Præludiet og endnu mere i Toccataen og Fantasien lader Bach
Orgelets Klangrigdom træde mægtigt i Forgrunden. Brillante
Passager og rullende Arpeggio’er, der nu og da afbrydes af baarne
Harmonifølger, danne i Særdeleshed Toccataens Indhold. Af
gennemførte Stemmer med et fastholdt Motiv, sporer man der intet; det
er Virtuosen, som her træder i Forgrunden med sin Fingerfærdighed
og med sin Evne til at regere Pedal og Registre.
En Særstilling blandt Bach’s Orgelværker danner hans
Bearbejdelser af andre Mestres Instrumentalværker for Orgel, som f. Eks.
3 Violinkoncerter af Vivaldi. De bevise tilligemed 2 Orgelstykker i
Frescobaldi’s Manér og flere Fugaer over Temaer af Legrenzi,
Co-relli og Albinoni, hvor levende Bach ogsaa interesserede sig for
Udlandets Kunst.
Nærmest beslægtede med Orgelformerne er Klavårformerne;
fra Orgelet vil vi derfor følge Bach til Klavéret, for at gøre
Bekendtskab med ham som Kammerkomponist, altsaa med „Bach i
Cöthen“.
Ligesom Bach’s Orgelmusik kan sættes i Forbindelse med hans
Nedstamning fra en Organistslægt, saaledes peger ogsaa en vis l
l) I Weimar opstod Orgelfugaerne i A-dur, c-mol, e-mol, f-mol og
F-dur; i Leipzig de fire store Fugaer med Præludium i C-dur,
H-mol, E-mol og Es-dur. Den berømte store A-molsfuga,
D-mols-Toccataen med Fuga samt Præl. o. Fuga i G-dur og C-dur opstode
rimeligvis, endnu før Bach kom til Leipzig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
