Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Glavierbiichlein*, som han 1722 skrev sammen forsin anden Hustru,
Anna Magdalena, der allerede i Cöthen nød hans Undervisning
sammen med Wilhelm Friedemann.
Man har senere givet denne Samling, der ved sit Indholds Art
skiller sig en Del fra de yngre Suiteværker, Navn af „de franske
Suiter*. Bach fatter sig i denne Samling gennemgaaende
paafaldende kort, men de smaa Danse overbyder hinanden i Ynde og
Skønhed; i intet af sine Klavérværker er Bach saa alment forstaaelig
som i dette. Af yngre Dato er de saakaldte „engelske Suiter*, der
sandsynligvis ere komponerede i den sidste. Tid, Bach tilbragte i
Cöthen; maaske blev de ogsaa først til i Leipzig. De ere
gennemgaaende betydelig bredere i Anlægget og have et dybsindigere
Indhold end de franske. Et større Præludium eller en Ouverture i
fransk Stil danner overalt Begyndelsen; saa følge Dansene i vanlig
Orden, o: Allemande, Courrante, Sarabande og Gigue; til Afveksling
indflettes dog hyppigt mellem Sarabanden og Gigen én eller flere
mindre Danse, en Bourée, Menuet eller Gavotte. Den tredie
Suiterække komponerede Bach først i Leipzig. Man har kaldt den „de
tyske Suiter*, i Modsætning til de franske og engelske. Bach kaldte
dem „Partiter*, o; Partier, og greb derved selv tilbage til det
oprindelige tyske Navn for denne Instrumentalgenre. Han gaar i disse
Suiter, der ubetinget ere de betydningsfuldeste, han har skrevet, ind
paa alle den daværende Klavértekniks Finesser; de gjaldt derfor i
hans egen Tid som Maalestokken for en Klavérspillers Dygtighed. „Den
som kunde spille dem godt*, skriver Forkei, „kunde gøre sin Lykke
i Verden*. Som Suitekomponist har Bach overhovedet ikke sin Lige.
Til Bach’s vigtigste Klavérværker hører foruden Suiterne
Inventionerne og fremfor alt wohltemperirtes Clavier.
Ligesom de franske Suiter ere ogsaa disse to Værker Minder
fra Bach’s Undervisningstimer i Hjemmet. Blev de franske Suiter
allerførst optegnede i Anna Magdalena’s Klavérbog, findes
Inventionerne og elleve af de Præludier, som tilhøre wohltemperirtes
Clavier. tidligst anbragte i en „Clavierbiichlein vor Wilhelm Friedemann
Bach*. Inventionerne fremkom ligesom en Del af Orgelkoralerne i
et rent pædagogisk Øjemed. De skulde paa den ene Side tjene som
tekniske Øvelser, men skulde, som Bach selv fremhæver, paa den
anden Side ogsaa give Eleven et Indblik i et Musikstykkes Organisme
og derigennem opmuntre den unge Musiker til selvstændige Forsøg.
Med Hensyn til Samlingens kunstneriske Værd gælder her det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
