Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nummer i wohltemperirtes Clavier vilde føre for vidt. Som frit
behandlede Klavérstykker er Præludierne naturligvis for almindelige
Tilhørere gennemgaaende lettere tilgængelige end Fugaerne, men
selv hvor strenge Regler i disse lægge Baand paa Bach’s Fantasi, er
det mere Karakteren i det enkelte Musikstykke, der fængsler, end
den i dette nedlagte overordentlige Dygtighed i Satsen. Den, som
ved, hvad det vil sige at skabe et Fugatema efter Kunstens Regler,
saa det kan benyttes i Omvending, Tcetføring, Forstørrelse o. s. v.,
ser først rigtigt, hvad Bach har ydet i disse Fugatemaer i
wohltemperirtes Clavier. Deres melodiske Naturlighed og mangfoldige
stemningsfulde Indhold gør paa det bestemteste Indtryk af, at de
ere opstaaede umiddelbart uden Spekulation; ingen faar her
Fornemmelsen af nogen Beregning eller Tilskæring. Fantasi og polyfon
Kunst findes i disse Fugaer saa mærkeligt forenede, at man igen
her maa prise Bach som en Mester uden Sidestykke. Bach’s Navn
som den uforlignelige Fugakomponist, skriver sig næsten endnu mere
fra dette Værk end fra Orgelfugaerne; i lang Tid var
wohltemperirtes Glavier det eneste, man i videre Kredse kendte til hans
Fugakomposition.
En Pendant til wohltemperiertes Clavier opstod 1744 i Leipzig.
Bach sammenstillede dér endnu en Gang 24 Præludier og Fugaer,
der i ingen Henseende staa tilbage for de tidligere.
I sine allersidste Leveaar paabegyndte Bach et Klavérværk,
hvori han havde til Hensigt at yde det største, han formaaede i
Fugakunsten. Over et og samme Tema opbyggede han i Kunst
der Fuga femten Fugaer og seks Kanoner og benyttede derved alle
kontrapunktiske Kunstgreb, o: Omvending af Temaet,
Forstørrelse, Tætføring m. m. paa den mest udtømmende Maade. „Den
gamle strenge Kontrapunktik aabenbarer sig her endnu en Gang, inden
dens Magtdage ere til Ende, i sin hele Rigdom og arkitektoniske
Storslaaethed og sætter sig selv et blivende, uforgængeligt Minde “1).
I wohltemperirtes Clavier tog Bach for første Gang officielt alle 24
Dur-og Moltonearter i Brug og godkendte derved den ny, ligesvævende Stemmemaade,
der omsider muliggjorde Benyttelsen af alle Tonearter paa Klavéret og
derigennem aabnede Vejen for en rigere Modulation. „Wohltemperirtes Clavier"
bliver derved ogsaa historisk set en Mærkesten i Musikkens Udvikling.
Den udvidede Anvendelse af Tonearterne paa Klavéret nødvendiggjorde
en Omordning af Fingersætnings væsenet, og Bach var heller ikke uvirksom
paa dette Omraade. Næst Couperin var han den første, der opstillede faste og *)
*) Batka: J. S. Bach.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
