Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ser man tilbage til de ældre Passionsværker, viser det sig, at
denne Grupperingsmaade i og for sig ikke er opfunden af Bach;
ogsaa i Brocke’s Passion danner en ideal himmelsk og en jordisk
Menighed Rammen omkring selve det bibelske Billede; fnen Billedet
udgør hos Brocke en versificeret Karrikatur af den hellige Original,
mens det hos Bach fremstiller den uforvanskede Original
selv. Ligeledes fremtræder Koralen hos Bach i simpel, ukunstlet,
ægte kirkelig Form, ikke omlavet og moderniseret, saaledes som
hos Keiser o. a. Bach tilbagegiver med andre Ord Passionen sin
gamle Betydning af en kirkelig Musikform. Hans Passion er
umiddelbart fremvokset af hans personlige, alvorlige, religiøse
Tankegang; det er hos ham Andagten, det lyriske Element, som
overvejer. Selv i Evangelistens Parti gør det lyriske Princip sig
gældende. Bach’s Evangelist er ingen remsende Historicus, men en
Fortæller, der forstaar Betydningen af det, han meddeler. Hans
Recitativ er ikke tør Deklamation, men udtryksfuld melodisk Sang,
uden metrisk Taktinddeling. Dramatiker er Bach kun dér, hvor det
gælder ham om at levendegøre Situationen og skildre Karaktererne,
men han er det i saa Tilfælde ogsaa med Liv og Sjæl. Med
Mester-haand tegner han saaledes de korte til Handlingen hørende Turbae,
i hvilke Ypperstepræsterne. Disciplene og det i sit Had fanatiske
Jødefolk ere ypperligt karakteriserede.
Som Helhed har Passionen hos Bach ikke et saa dramatisk
oratoriemæssigt Tilsnit som f. Eks. hos Heinrich Schutz. Heller
ikke opfatter han den paa Keiser’s Vis som religiøs Opera. Bach’s
Passion maa paa del nærmeste karakteriseres som Idealet af en
dramatiseret Gudstjeneste; det gamle kirkelige Drama
gen-opstaar i Bach’s Passion i en forklaret Skikkelse, men opfattet i
protestantisk Aand.
At gaa i Enkelthederne og skildre Bach’s Johannes- og
Mat-thæuspassion, ligger uden for dette Værks Plan. Begge Passioner,
og navnlig den sidste og mest fuldendte, ere efter forskellige
Opførelser i Musikforeningen og Gecilieforeningen bievne vel kendte
her hjemme. Kun ét Punkt skal endnu betones, og det er Bach’s
Behandling af Koralen i Passionens kombinerede Korsatser.
Foruden de firstemmige, underskønt harmoniserede simple Koraler, der
som Bærere af Menighedens Andagt ere indstrøede overalt i
Passionshandlingen, findes Kirkemelodierne ogsaa hyppigt paa den
kunstfærdigste Maade indvævede i større kombinerede Tonebilleder,
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
