Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stru var Præstedatter og hed Dorothea Taust; hun var ved
Brylluppet 32 Aar gammel, han 62.
Dorothea Taust skulde blive Georg Friedrich Handel’s
Moder. I den Ligtale, som siden blev holdt over hende, skildres hun som
en from og elskelig Kvinde, hvis hele Ungdom var gaaet hen med at
passe og pleje sine gamle Forældre, og som kun, „ifølge sin gamle
Faders og mange gode Venners indtrængende Overtalelser", havde ladet
sig bevæge til at ægte Georg Handel og dermed forlade det Hjem, hvis
Velsignelse hun hidtil havde været. For sine Børn Georg Friedrich
og to Døtre, blev hun en god Moder. Især forstod hun i en sjælden
Grad at vinde Sønnens Kærlighed og Fortrolighed. Det blev ham
forundt at beholde hende længe, og hun vedblev lige til sin Død at
staa ham nær. Paa sin Maade tog ogsaa Faderen sig af Drengen,
men hans strenge Principper bevirkede, at han indgød Drengen
mere Bespekt end Tillid. Den gamle Mand havde ikke sin Hustrus
Evne til at gaa ind paa et Barns Ideer og behandlede derfor vistnok
tidt den lille Dreng strengere end nødvendigt var.
Georg Friedrich viste allerede som lille en uimodstaaelig Trang
til at beskæftige sig med Musik. I en paafaldende tidlig Periode
foretrak han Barnetrompeten, Fløjten og Trommen for alt andet Legetøj;
ogsaa da han blev større, var og blev Musikken hans eneste Lyst.
Med Mishag iagttog den gamle Fader en Tid lang Drengens Leg.
Musikken var i hans Øjne et unyttigt Tidsfordriv, og han frygtede, ikke
uden Grund, for at Drengens Musikiver kunde omstyrte hans Plan,
der gik ud paa med Tiden at gøre Georg Friedrich til Jurist.
Omsider kom saa den Dag, da Faderen skred ind. Alle Instrumenter
blev pludselig, uden Naade, tagne fra Barnet, og man holdt ham,
saa vidt det var muligt, borte fra Huse, hvor der blev drevet Musik.
Alle, undtagen Faderen, kunde se, hvor meget Drengen led under
Savnet af sin Yndlingsbeskæftigelse; derfor meldte der sig snart
Venner og hemmelige Hjælpere. Et lille Klavikord blev i al Stilhed
praktiseret op paa Forældrenes Loft, og om Natten listede den lille
Dreng sig saa derop og øvede sig, uden at nogen kunde høre ham.
Først da Georg Friedrich voksede til og ogsaa begyndte at vise
Interesse for andre Ting, blev Faderen mere eftergivende over for
ham, saa han fik Lov til at øve sig lidt i Ny og Næ. Man havde
gjort den gamle vis paa, at Musikken, naar den blev dreven med
Fornuft, ikke i mindste Maade behøvede at forstyrre Læsningen, og
saaledes gik Georg Friedrich, trods alle Forhindringer, stadig frem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
