- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
526

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bleven omtalt i 12te Kapitel. Som Johann Mattheson’s Protegé
gjorde han, som dér meddelt, ufortøvet sin Entré i Hamborgs
Musikverden. „Den 9ende Juli 1703,“ skriver Mattheson i Aaret 1740
i sin Selvbiografi, i hvilken han af Beskedenhed omtaler sig selv
i tredie Person, „blev han (Mattheson) paa Maria Magdalene-Orgelet
i Hamborg bekendt med den verdensberømte Handel, indførte ham
i sin Faders Hus og viste ham alle optænkelige Velgerninger" etc.
Den „verdensberømte" Handel tog foreløbig beskedent imod en Plads
som anden Violinist i Operaorkesteret, „men da man en Gang var
i Bekneb for en Klavérspillerskriver Mattheson, „lod han sig
overtale til at indtage dennes Plads, og viste da, at han var Mand
for sin Hat, hvad før kun jeg havde anet."

Hvor ivrigt Mattheson tog sig af Handel’s Velfærd, ses ogsaa
af hans Forsøg paa straks at skaffe sin unge Ven en Organistplads
i Lubeck. Med Mattheson begav Handel sig allerede kort efter
sin Ankomst til Hamborg, til den nævnte By, hvor man søgte
en Organist som Afløser for den alderstegne Dietrich Buxtehude.
Håndel’s dygtige Orgelspil gav ham gode Udsigter til at opnaa
Embedet, men han trak sig hurtigt igen tilbage, da han fik at vide, at
Embedets Overtagelse forpligtede til Giftermaal med Buxtehude’s
Datter, der hverken var ung eller køn. Man ser heraf, i hvor
lidt Handel af Karakter lignede sin Fader, der i sin Tid netop i
samme Alder, ikke havde betænkt sig paa at holde Bryllup med
sin Mesters forholdsvis gamle Datter, for derved at faa et Levebrød
og komme i Vej.

Med uforrettet Sag tog de to unge Musikere igen hjem til
Hamborg, efter i Lybeck „at have modtaget mange Æresbevisninger og
nydt mange Fornøjelser"1).

En Tid fandt Händel sig taalmodigt i at lade sig beskytte af
Mattheson. Da han skrev sin første Opera „Ahnira", bar han endnu
Stykke for Stykke sin Komposition hen til sin Ven, for at faa hans
Raad og høre hans Mening, men saa indtraf der en Begivenhed,
der omsider gjorde Händel ked af dette Formynderskab.

Mattheson havde skaffet Fländel en Del Elever. Blandt dem
fandtes ogsaa en ung Hr. von Wich, Søn af den engelske Gesandt
i Hamborg. I Aaret 1704 blev Mattheson opfordret til at være den
unge Herres Hovmester, og paatog sig med det samme ogsaa uden
videre at uddanne ham i Musik. Paa denne Maade fratog han
l) Maltheson’s Selvbiografi i „Ehrenpforte".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free