- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
535

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den første Halvdel af Håndel’s Liv. Han betegnede siden ogsaa
selv Aaret 1720 som et Hovedvendepunkt i sit Liv: han havde nu
lært. hvad der var at lære, og gik fra denne Tid helt sine egne Veje1).

Savnet af en fast italiensk Opera i London foranledigede i
Vinteren 1718—19 de engelske Hofkredse til at lægge Planer om
Oprettelsen af et Operaakademi i den engelske Hovedstad. En
Grundkapital blev hurtigt bragt til Veje ved Aktietegning, og Kongen,
der selv var blandt Aktionærerne og gav sit Minde til, at Anstalten
døbtes „det kongelige Operaakademi", overdrog derpaa foreløbig
Handel alene Bestyrelsen af de musikalske Anliggender. Den 21nde
Februar 1720 indskibede Handel sig for ifølge Kongens Ordre at
rejse til Tyskland og hverve Sangere. I Dusseldorf engagerede han
Benedetto Baldassar ri; i Dresden havde han det store Held
netop at indtræffe til Kurprinsen af Sachsens Formæling, i hvilken
Anledning han dér forefandt de ypperste af Italiens Sangere, med
den berømte Antonio Lotti og hans fejrede Hustru i Spidsen.
Det engelske Guld gjorde ham det let at formaa Flertallet af dette
Selskab, deriblandt den verdensberømte Sen es in o (se ovf. 15de Kap.),
til at besøge England, saasnart den Kontrakt var udløben, der bandt
dem til Dresden. I Oktober 1721 lovede de at komme; indtil da
maatte man i London hjælpe sig med Benedetto Baldassarri og de
Sangkræfter, der allerede var til Stede i England.

Den 2den April 1720 aabnedes derefter Operaakademiets
Forestillinger i Teateret i Haymarket med Operaen „Numitor" af
Venetianeren Giovanni Porta; den opførtes fem Gange, saa fulgte den
27nde i samme Maaned Håndel’s „Radamisto". Da Hoffet den
Aften for første Gang besøgte Operaakademiet, var Huset trængende
fuldt. Mainwaring skriver: „Hvis man kan tro paa det, der
fortælles af Folk, der ved den Lejlighed vare til Stede, maa Bifaldet
have været lige saa overvældende som tidligere ved „Agrippina“’s
Opførelse i Venedig; Trængselen og Tumulten var værre endnu.
Den fornemme, glimrende Forsamling af Damer iagttog hverken
Former eller Cei’emoni, Anstand, Orden eller Høflighed. Mange,
der havde tvunget sig Vej ind i Teateret med en Voldsomhed, der
kun lidet sømmede sig for deres Rang eller Køn, besvimede af
Varmen og af den indeklemte Luft. Flere Herrer, der, efter at Loge
og Parterre vare optagne, bød fyrretyve Shillings for en Plads i
Galleriet, bleve uden videre afviste."

1) Chrysander: Händel. I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free