Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Händel begyndte altsaa sit Foretagende under de lykkeligste
Auspicier, men Bladet skulde snart vende sig. Efter at han i den
første Saison havde været enestyrende ved Akademiet, indkaldte
man ved den anden Saisons Begyndelse Giovanni Buo non c in i
til at dele Pladsen med ham. Havde Hoffet været
enebestemmende, vilde Händel uden Tvivl have beholdt Ledelsen for sig;
men der gaves blandt Akademiets Subskribenter andre mægtige
Personer, til hvis Ønsker der ogsaa maatte tages Hensyn. Den
unge Grev Burlington havde i Rom hørt Buononcini’s Opera „ Astarto“
og havde syntes godt om den; man valgte derfor netop at indlede
den ny Saison med dette Værk, der da ogsaa, fremført af den
nu ankomne fortrinlige Trup af Sangere, gjorde saa stor Lykke, at
det i denne ene Saison oplevede tre og tyve Opførelser. Dermed
var Fejden Buononcini contra Händel aabnet. De teaterbesøgende
delte sig fra nu af i to Lejre, af hvilke den ene holdt paa
Buononcini, den anden paa Händel. Kampen blev saa meget mere
ondartet, som den havde en politisk Baggrund. Den Del af den
engelske Adel, der var utilfreds med at se en tysk Fyrste paa
Englands Kongetrone, var naturligvis paa Forhaand indtaget imod
den tysk fødte Musiker, der havde Kongen til Ven, og tog derfor
øjeblikkelig Parti for Buononcini.
I Spidsen for Oppositionen stod den mægtige Familie
Malbo-rough, der som bekendt var Kongehusets argeste Fjender; og
omkring dem samledes snart alle, der af en eller anden Grund følte
sig fornærmede af Kongefamilien. HändePs Rival var ikke saa snart
kommet til London, før Malborough’s Familie paa det ivrigste tog
ham under sin Beskyttelse. Han blev Leder af de Privatkoncerter,
der to Gange hver Uge bleve afholdte i Malborough’s Palais, og ved
hvilke hans fortrinlige Violoncelspil kom ham udmærket til Gode.
Da Hertugen af Malborough døde, overdrog man naturligvis ogsaa
Buononcini og ingen anden at komponere Sørgehymnen over den
en Gang saa verdensberømte Feltherre.
For at berede Akademiets Subskribenter en ganske særlig
Fornøjelse’, lod man de to Rivaler komponere en Opera: „Muzio
Scæ-vola“ i Fællesskab1), men skønt en upartisk Dom ved denne
Lejlighed afgjort maatte falde ud til Fordel for Handel, bidrog dette Kup
‘) Buononcini komponerede 2den Akt, Hiindel 3die. Ouverturen og 1ste
Akt var af Filippo Matteo kaldet Pippo, en Violoncellist, der var ansat
ved Akademiets Orkester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
