Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvilke Bernacchi og Signora Strada var de mest fremragende,
besøgte Handel paa Hjemrejsen sin Fødeby Halle, hvor han for
sidste Gang saa sin Moder, der nylig var bleven ramt af Apopleksi.
Tildels lam og næsten blind kunde den gamle Kone kun endnu høre
sin Søns Stemme og beføle hans Ansigt; hun døde halvandet Aar
efter i sit firsindstyvende Aar.
Det smukke Forhold, der bestod mellem Handel og hans
Moder, hvem han fra London besøgte saa ofte, hans Pligter
tillod det, giver et værdifuldt Indblik i den store Mands Karakter.
Gør den legemlig kæmpestore Handel baade paa Billederne og i sin
offentlige Fremtræden fortrinsvis Indtrykket af at have været en
streng og ubøjelig, til Tider næsten jærnhaard Mand, viser de Breve,
han efter Moderens Død henvender til sin Svoger, at der bag de
strenge Ansigtstræk har gemt sig et kærligt og gudhengivent Sind.
Efter at have takket Svogeren for hans kærlige Omsorg for Moderen,
tilkendegiver han sin egen dybe Sorg, men tilføjer fromt „dog, det
var Guds Vilje, og den underkaster jeg mig i kristen Ydmyghed.
Hendes Minde vil dog aldrig udviskes hos mig, før vi igen forenes
efter dette Liv, hvad den inderlig gode Gud forhaabentlig i sin
Naade vil forunde os.“ Hvor nøje Håndel følte sig bundet til sin
Slægt i Halle, beviser baade hans fortsatte Brevveksling med
Svogeren, Manden til den i Aaret 1718 afdøde sidst levende Søster, og
hans faderlige, omsorgsfulde Kærlighed til Søsterdatteren Frederikke,
hvem han ved sin Død udnævnte til sin Universalarving.
Handel havde i Kompagniskab med Heidegger forvaltet Operaen
i fire Aar, da en Sangerkabale igen forstyrrede Foretagendet.
Bernacchi var allerede efter et Aars Forløb bleven afløst af
Senesino, hvem Englænderne havde været saa opsatte paa at
faa tilbage, at Handel ikke godt havde kunnet undslaa sig for at
engagere ham. Havde Senesino før haft store Tanker om sig selv,
saa blev han aldeles umedgørlig nu, da det gik op for ham, at
man i London satte saa overvættes megen Pris paa hans
Nærværelse. Hans storpralende Optræden imponerede virkelig ogsaa
alle, undtagen Handel, der behandlede ham ganske som de andre
Sangere og dermed straks paadrog sig Sangerens store Unaade.
Følgen var, at Senesino trak større og større Veksler paa Håndel’s
Taalmodighed, indtil denne efter et Par Aars Forløb blev ærgerlig
og en Dag gav Sangeren sin Afsked. I et af Londons Blade læste
man den 2den Juni 1733 følgende: „Man har fra paalidelig Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
