Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han stræbte højere og besad ulige større Genialitet end alle
Italienerne til Hobe, selv Scarlatti iberegnet. Der er, som C.hrysander
siger, mere Varme i hans Kærlighed, større Ild i hans Begejstring,
mere Storslaaethed over hans Pathos. „Hvad han havde at sige,
udtrykte han altsammen i de Toneformer, der iforvejen alleréde
var bragte i Brug af andre. Han udmærker sig mere ved at have
gennemarbejdet og uddybet Tonematerialet indadtil, saaledes
at der udfoldes større Karakteristik og Skønhed og mere
kunstnerisk Frihed, end ved at have forøget Tonemidlerne. Ad
denne Vej opnaaede han, at hans skønneste Sange i deres Art kom
til at overtræffe alt, hvad der den Gang eksisterede eller maaske
nogen Tid vil komme til at eksistere*1).
Händeis Fasthængen ved de italienske Former og hans
Bibeholdelse af Italienernes udramatiske Tekster bevirkede ganske vist,
at hans Operaer som Helhed mere fortjente Navn af „dramatisk
Koncertmusik* end af „Musikdramaer*. Handlingen var for Hän del
i Operaen paa det nærmeste kun en Drivfjeder til at skabe en
Række fuldendte Tonebilleder; som en Hovedsag fremtræder den
først igen i Gluck’s Musikdrama. Händel former Arien til et
selvstændigt musikalsk afrundet og i sig selv uforlignelig smukt
Tonebillede; hos Gluck vokser Arien derimod upiiddelbart ud af
Handlingen og bryder i de fleste Tilfælde Formens Hylster for at virke
desto mere umiddelbart dramatisk. Over HändeFs Operaer gaar Vejen
til hans Oratorier; i Operaen staalsættes hans Evner for at udvikles
til en stærkere Kraftytring i Oratoriet, den Genre, han fremfor
nogen anden var kaldet til at fuldkommengøre.
Sine første oratoriske Værker skrev Händel allerede under sit
Ophold i Cannons, altsaa før 1720. Disse vare „Acis og Galatea* og
„Esther*. Snart efter deres Opførelse var det, at han kaldtes tilbage
til London for at indrette den italienske Opera, der, som bekendt,
fra nu af i mange Aar optog hans Tid og Kræfter i den Grad, at
han helt maatte lade Oratoriet hvile. Det var, da han, efter det
første Akademis Fald, var gaaet i Kompagni med Heidegger, at et
lykkeligt Tilfælde gav ham Anledning til at genoptage Oratoriet.
Den Begejstring, hvormed det nationalt sindede Parti i Aaret 1728
havde hilst Gay’s „Beggar’s Opera*, havde fremkaldt en Række
Farcer, der vare af samme Art som den, men dog var for raa til i
’) Chrysander: G. F. Händel II. S. 26.
Ulustr. Musikhistorie. I.
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
