- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
549

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rektoren i Oxford, der havde Lyst til at forskønne dette Aars
Universitetsfest med Opførelsen af en Række Handel’ske Værker.
Ved samme Lejlighed var det Hensigten at udnævne Händel til
Æresdoktor, en Ære han dog under Haanden frabad sig. Handel’s
Oratorieopførelser i Oxford omfattede „Esther”, „Debora” og „Athalia”
og fik forhøjet Glans derved, at Komponisten i dem for første Gang
udstyrede Oratoriet med Orgelforedrag, en Skik han efter denne
Tid bibeholdt ved alle Oratorieopførelser. Paa den lærde Tilhørerkreds
i Oxford synes særlig disse Orgelkoncerter at have gjort Indtryk;
paa de forskellige Beretninger, der endnu foreligge om disse
Festdage, mærkes det tydeligt, at Handel som Oratoriekomponist heller
ikke endnu slog an dér; det var hovedsagelig hans mesterlige
Or gel improvisationer, der lokkede Folk til og fyldte Salen til sidste
Plads.

Kort efter at Händel fra Oxford var vendt hjem til London,
skete det før omtalte Brud mellem ham og Senesino. Der fulgte nu
en mørk Tid med hede Kampe, under hvilke den store Mester som
sagt tilsatte alle sine timelige Ejendele og nær ogsaa havde mistet
sit Helbred. Ingen af Kunstens Venner vilde dog nu ønske disse
Begivenheder uskete. Ved dem blev Handel helt og holdent vundet
for den Kunstform, han var kaldet til at fuldkommengøre. Da han
først havde fattet sin Beslutning og havde vendt Operaen Ryggen,
rejste han sig snart igen. Trygt fulgte han fra nu af den Vej, haris
Geni anviste ham. Klagede hans Venner over, at Huset var tomt,
slog han det hen med den spøgefulde Ytring, at Musikken saa klang
desto bedre; han var sig nu sit sande Maal bevidst og var lige
glad, hvad enten alle Salens Pladser vare besatte eller ej; han
havde sin lille Kreds, der begreb ham og delte hans kunstneriske
Anskuelser. Paa den var han sikker og lod saa roligt sin Kunst
arbejde for sig, indtil de Dage en Gang vilde komme, da ogsaa den
store Mængde vilde være moden til at tage imod de musikalske
Kunstskatte, han bød den.

Som et Lyspunkt midt i Operakrigens mørke Tid staar den
første Opførelse af „Alexanderfesten” i Aaret 1736. Den hører til
de faa af Håndel’s Oratorier, der straks blev forstaaet, og har altsaa
sandsynligvis allerede omvendt en Del af Oratoriets tidligere
Modstandere. Efter „Alexanderfesten” fulgte i kronologisk Orden „Savl”,
„Israel i Ægypten” og „Allegro, Penseroso e Moderato”. Med dem
indledes først egentlig Handel’s store oratoriske Periode. Han lejede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free