Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
optraadte der i disse Mellemspil kun to Personer, en Mand
og en Kvinde. Hvor der, som f. Eks. i Pergolese’s „La serva
padrone“, anvendtes en tredie, fremstilledes han meget ofte som
stum Skikkelse. De to Personer fremstille i „La serva padrone“
en næsvis, raptunget Tjenestepige eller Husholderske, Serpina, i
Smag med Holberg’s Pernille, og hendes Herre, Uberto, en kolerisk
gammel Pebersvend, der, trods sine store Ord og Trusler, altid
forsagt trækker Piben ind, naar hans Husholderske kommer til
Stede. Mellem disse to udspinder der sig en med Vittigheder rigt
krydret Dialog, der foredrages recitativisk og af og til afbrydes af
mere og mindre komiske Arier og Duetter. Den stumme Person er
kun et Middel til Anvendelsen af en staaende Vits, idet han af sine
Medspillere bestandig formanes til at holde sin Mund og ikke tale
med, naar andre Folk taler.
Altid holdt man sig selvfølgelig ikke til disse Typer. Metastasio fordeler
saaledes i to sammenhørende Intermezzo’er de to Roller mellem en Primadonna
og en Digter, der tillige er Komponist, Sanger og Impresario. Digteren, Sig nor
Nibbio, vil oprette et Teater paa de kanariske Øer og henvender sig i den
Anledning i det første Intermezzo til Primadonna’en. Signora Dorina, for at afslutte
en Kontrakt med hende. Efter at der er udvekslet de behørige Hoflighedsformler,
foresynger Sangerinden ham en Arie, hvorpaa han til Gengæld opvarter hende
med en hel Del Sangnummere af sin egen Komposition. For at faa den omsider
lidt besværlige Gæst paa Døren, foregiver Dorina, at hun skal i Selskab, og følger
ham saa ud med mange Komplimenter. — Lige saa ubetydelig er Handlingen i
det andet tilhørende Intermezzo. Det er her, som overalt i disse Mellemspil, den
vittige Dialog, der bærer Interessen oppe; paa Handlingen er der kun lagt
liden Vægt.
Den, der bragte Intermezzo’et i Velten, var som bekendt
Per-golese. Skaberne af den omfangsrigere og helt selvstændige Opera
buffo var derimod, som før omtalt Logroscino og Piccini. (Se
ovf. 13de Kapitel.)
Buffooperåens mere udvidede Handling gjorde allerede
Fordring paa et forholdsvis stort Personantal. Som en næsten typisk
Figur træffes der igen den fra Pergolese’s „La serva padrone“
kendte knipske, fiffige Tjenestepige. Foruden hende optraadte af
Kvinder i Regelen en ä to Elskerinder; i mange Stykker indførtes
samtidig ogsaa en gammel hvastunget Matrone eller en naiv ung
Landsbypige. Ogsaa blandt Mandsrollerne fandtes der regelmæssigt
baade sentimentale og komiske Typer. Tenoren overtog i
Almindelighed den smægtende Elskers Rolle, og Bassisten var ufravigelig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
