- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
576

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til et Sted, hvor der skulde have været sunget en Sang, lod man
et Lærredstæppe med den paatrykte Visetekst og med Navnet paa
den Person, der skulde have sunget denne, dale ned over Scenen.
Orkesteret spillede saa den i Almindelighed af alle kendte Melodi, og
Publikum stemte af Hjertens Lyst i, mens Skuespilleren stumt gjorde
sine Fagter. Da man omsider ogsaa forbød disse Forestillinger,
maatte Marionetkomedien en Tid lang holde for1); men de glade
Tilskuere lod sig endda ikke forjage. Marionetkomedien var netop
i Mode, og da selv de bedste Digtere ikke holdt sig for gode til at
støtte Markedsscenen, tabte denne intet derved.

Paa denne Vis holdt den lille Folkescene sig trods al Modgang
oven Vande, indtil den Tid kom, da den dels ved højtstaaende Folks
Protektion og dels imod gode Ord og Penge tilbagevandt de fleste
af sine oprindelige Rettigheder. Da den store Opera 1714 stod paa
svage Fødder, var Markedsteatrenes Direktører saa snedige, imod
en større Pengeudbetaling, at tilkøbe sig den kongelige Scenes
Tilladelse til at døbe deres Scene „Opéra comique", hvorved denne
end yderligere vandt i Anseelse.

En virkelig farlig Medbejler fik Markedsscenen først 1716 i
Comédie italienne, der fra dette Aar at regne til Stadighed etablerede
sig i den franske Hovedstad og hurtigt sikrede sig et stort og
begejstret Publikum. Den italienske Komedie strejfede saa nær ind
paa Opéra comique’s Omraader, at de to Foretagender daarligt
kunde trives ved Siden af hinanden, og det blev naturligvis denne
Gang som altid det ny, der gik af med Sejren. Efter i saa mange
Aar tappert og uforsagt at have stridt for sin Tilværelse, maatte
Opéra comique endelig i Aaret 1744 helt indstille sine Forestillinger
for at afvente bedre Tider.

I otte Aar var Comédie italienne nu eneste Repræsentant for
den komiske Genre i Paris, men saa kom de omtalte italienske
Buffosangere til Byen og dermed vaktes atter Opéra comique’s
Energi. Det var Jean Jacques Rousseau, der viste den Vejen.

Den italienske Opera buffo havde allerede været Rousseau’s
Ideal i adskillige Aar, da de italienske Buffosangere 1752 bragte
den til Paris. Han havde lært den at kende under et Ophold i

‘) Marionetkomedien blev, som bekendt, fremstillet af kunstige Lededukker, der
ofte var halvtredie Alen høje og sattes i Bevægelse ved Hjælp af Snore. De
kunde lukke Munden op og i og slaa ud med Arme og Ben. Teksten og
Sangene blev deklamerede og sungne af Marionetspilleren bag Scenen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free