Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grétry’s nydelige, varmt folte og udtryksfulde Melodier gav denne temmelig
intet sigende Tekst den smukkeste Relief. Publikum var rørt til Taarer, og
Grétry blev efter „Luciles“ Opførelse i endnu højere Grad end før Parisernes
Yndling. Musikken til „Lucile" blev uhyre populær. Kvartetten „Oii peut-on
étre mieux qu’au sein de sa famille” blev saa yndet, at den siden ved flere
historiske Lejligheder blev benyttet som Udtryk for den franske Nationalfølelse.
Da en Del Emigranter og nogle Officerer af Pichegru’s Korps under Revolutionens
Krige for et Øjeblik sluttede Vaabenstilstand med hinanden for at kunne
udveksle Fanger, satte de sig ved samme Bord og klinkede med hinanden, mens
de sang Grétry’s Kvartet „Ou peut-on étre mieux" o. s. v. En smuk Anvendelse
fandt samme Sang ogsaa, da Napoleon i November Maaned 1S12 paa sit
Tilbagetog fra Rusland med sin Armé drog ud af Smolensk, forfulgt af Russere og
Kosakker. Mens Fjenden lod Kuglerne regne ned over den franske Hær, sluttede
den gamle Garde sig som en fast Mur om Napoleon for at beskytte ham, og
netop da Faren var paa sit højeste, hørte man de trofaste, gamle Krigere med
fast og rolig Stemme intonere Grétry’s velkendte Sang: „Ou peut-on étre mieux
qu’au sein de sa famille".
Baade i „Le Huron" og i „Lueile" havde Grétry hyldet den patetiske Genre.
Fra en ganske ny Side lærte Pariserne ham at kende i hans næste komiske
Opera, „Le Tableau parlant". Han gav her i Munterhed og overgivne Indfald
ikke Pergolese noget efter. Dette Stykke bragte Begejstringen over Grétry til
Højdepunktet1). Alle, store og smaa, overbød fra nu af hinanden for at hædre
ham; hans Sange genlød overalt paa Gaderne, i Hjemmene og i de fornemmes
Koncerter. Baade Hertuger og Grever kappedes nu om al indbyde den hædrede
Mester, hvis elskværdige, taktfulde Optræden og beskedne Væsen gjorde ham
afholdt, hvor han saa viste sig. En trofast Støtte vandt Grétry snart ogsaa ved Hoffet
i Maria Antoinette, der, kort efter at hun var bleven Frankrigs Dronning,
stod Fadder til hans yngste Datter, Antoinette, og siden benyttede enhver
Lejlighed for at vise sin Guddatter og hendes Fader sit venlige Sindelag.
„Le Huron", „Lucile" og „Le tableau parlant" var Forløbere for en lang
Række mere eller mindre smukke Grétry’ske Teaterstykker, af hvilke her kun
nogle af de vigtigste skal nævnes, nemlig „Silvain"2), „Les deux Avares"s),
„Zémire et Azor"4), „La Fausse magie", „L’Amant jaloux", „Les Evénements
im-prévus", „Golinette ä la Cour", „La Caravane du Caire", „Raoul Barbe-Bleue",
„Pierre le Grand". Den af alle Grétry’s Operaer, der vandt størst Popularitet,
var „Richard Coeur de Lion". Instrumenteret paa ny af Adolphe Adam
opføres den endnu stadig i Paris og vedligeholder dér Mindet om en Mester, hvis
Navn sagtens aldrig vil udslettes af det franske Folks Erindring.
Som Forbilledet for alle Opera comique’s senere
Repræsentanter maa Grétry kaldes en betydelig historisk Fremtoning. Han
og Lully indtage i den franske Nationaloperas Historie noget
nælden samme Stilling som Holberg og Oehlenschlæger indtage som den *)
*) Opført i København paa Hofteateret i Aaret 1771.
*) Opført i Kobenhavn paa Hofteateret i Aaret 1772.
3) Opførtes i København første Gang i Aaret 1772 paa Hofteateret paa fransk.
4) Opførtes i København første Gang i Aaret 1773 paa Hofteateret paa fransk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
