Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komiske Opera er det komiske Element nemlig langt fra saa
absolut overvejende, som Navnet frister en til at antage. Mange
af hans Musiklystspil indeholde endog saa megen Alvor og
forholdsvis saa lidt Komik, at Navnet dér i og for sig er
meningsløst.
Som virkelig Opera comique bestod denne Genre kun saa længe,
den paa den ene Side hæftede fast ved Markedsvaudevillen, paa den
anden ved den italienske Opera luffo. Men med Grétry slog det
franske Sangspil sig helt løs fra disse sine Forbilleder, og tog sin
egen Retning; kun Navnet mindede fra nu af om, hvor og
hvorledes det i sin Tid var traadt ind i Livet.
Som Komponist for den komiske Opera søgte Grétry i Grunden
kun at gennemføre de samme Ideer, der paa hans Tid ogsaa
for-fægtedes af de franske Filosoffer. Dramaet skulde efter deres
Overbevisning gaa ud paa at fremstille den menneskelige Natur saaledes,
som den i Virkeligheden var. Denne Tankegang blev paa den ene
Side realiseret i Diderot’s saakaldte ,borgerlige Skuespil", der i
Prosa behandlede rørende Scener ud af det daglige Liv, nærmest
foregaaende i de jævne Samfundsklasser, paa den anden Side i
Grétry’s „Opéra comique".
Mens den store franske Opera endnu arbejdede under Trykket
af konventionelle Forskrifter, lagde Grétry’s Opera al Tvang til Side.
Den tilegnede sig paa denne Maade uvilkaarligt et interessantere
dramatisk Indhold end hin, og gav Musikken Anledning til at
udfolde sig friere og naturligere. Saa vidt samstemmer den franske
komiske Opera ganske med den italienske, men i andre
Henseender er de meget forskellige. Det komiske Element, der helt
behersker den italienske Opera buffo, spiller som sagt i den franske
Grétry’ske Opera i Regelen kun en Birolle. Det er her, ligesom i det
borgerlige Skuespil, de rørende gribende Situationer, der træder
i Forgrunden. Som Forskel baade fra den italienske Buffoopera og
den franske store Opera anvender Opéra comique endelig ogsaa
gennemgaaende den talte Dialog i Sieden for Recitativet. Digteren
faar derved Frihed til at kunne anbringe den Slags aandrige, pikante
Samtaler, der i ganske særlig Grad er Franskmændenes Specialitet.
Som et Barn af sin egen Tid søger Grétry i sin dramatiske Musik
først og fremmest at tage Naturen med paa Raad. Sangen og
Ordene skal efter hans Mening paa det nøjeste stemme sammen.
For at lære at deklamere musikalsk rigtigt besøgte Grétry i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
