Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grétry viste endnu paa sine gamle Dage en paafaldende Ringeagt
over for det videnskabelige Musikstudium. Sine sidste Operaer
orkestrerede han ikke engang selv, men overlod det til andre at
udarbejde Orkesterledsagelsen. Dette var sikkert Grunden til, at det,
trods gentagne Forsøg1), aldrig lykkedes Grétry at vinde Terrain
paa den store Opera. Hans Musik var ikke stort nok anlagt, og
heller ikke tilstrækkelig fint udarbejdet, til at kunne slaa igennem
dér. Den klang mat i de Omgivelser, hvor Gluck allerede nu havde
begyndt at gøre sig gældende med ny og kraftigere Tonemidler.
Grétry’s Musik hører ene og alene hjemme paa Opera comique’s
Scene; dér slaar hans Musik ikke alene til, men den er i sin Genre
mønstergyldig. Hans Geni, der paa den ene Side lod sig lede
af Instinktet, paa den anden af Fornuften og paa én Gang var
ufuldkomment og dybsindigt, har dér formaaet at modstaa Tiden og
de forandrede Moder ved Hjælp af Egenskaber, der til alle Tider
vil vække Beundring hos Musikkens sande Venner2). Grétry evnede
ikke alene at skrive iørefaldende Musik, men han var en tænkende
Musiker, med en fin og dannet Smag, der fremfor alt udfyldte sin
Plads fortrinligt som scenisk Komponist.
Opera comique’s Fremvækst var ingenlunde det eneste
Resultat af den litterære Strid, der i forrige Aarhundrede i Paris
blev udkæmpet mellem Buffonister og Antibuffonister. Efter hin
første Storm fulgte en anden, der fik en endnu heftigere Karaktér,
og drog endog vigtigere Følger efter sig. I den franske Hovedstad
debuterede 1774 en Mester, der med sit eminente Geni og sin sjældne
Viljestyrke omsider med Held skulde bekæmpe alle de forældede
Misbrug, der gik i Svang ved den store Opera og for Tiden
gjorde den saa usmagelig for alle fordomsfri Kunstvenner. Denne
Mester var Tyskeren Christoph Willibald Gluck, Grétry’s
store samtidige.
Den italienske Opera buffo havde inspireret de franske Digtere
og Musikere til Skabelsen af en komisk Opera, hvis Væsen og
Indhold ikke desto mindre hurtigt blev saa national fransk, at man *)
*) „Céphale et Procris“, „Andromaque“, „Colinette ä la Cour‘, „L’Embarras
de richesses" o. fl.
!) Brenet: Grétry, sa vie et ses oeuvves.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
