Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at studere Jura ved det derværende Universitet. Da det holdt haardt for den
fattige Student at slaa sig igennem, maatle hans musikalske Talent hjælpe til
at skaffe ham Føden. Han medvirkede ved Koncerter, komponerede, og skrev
imellem ogsaa musikæstetiske Afhandlinger.
En Ansættelse som Hovmester for den unge Grev Briihl i Dresden gjorde
1754 en brat Ende paa Hiller’s juridiske Studier. Da han efter fire Aars Ophold
i Dresden i Selskab med den unge Greve atter gensaa Leipzig, var Juraen opgivet;
Hiller var nu endelig bleven sig sit Musikerkald fuldt bevidst.
Som Komponist af „Gellert’s Lieder’ og som Udgiver af det periodiske
Tidsskrift, „Wöchentlicher musikalischer Zeitvertreib", blev han snart en bekendt
Personlighed i Leipzigs Musikkredse. I Krigens Tid var han den, der sørgede for
at holde Leipzigernes Musikinteresse vedlige; paa egen Risiko foranstaltede han
i disse vanskelige Aar en Række
Subskriptionskoncerter, der skulde erstatte
Musikkens Venner Savnet af den
saa-kaldte „store Koncert”, der fra 1756
til 1763 fuldstændig havde standset
sin Virksomhed. Da dette
Koncert-institut efter Syvaarskrigens Afslutning
blev genaabnet, faldt det derfor af
sig selv, at man bød Hiller
Dirigentposten. Han blev dermed en
Hovedkraft i Leipzigs offentlige Musikliv,
thi den „store Koncert” var det
betydeligste og tillige det ældste
Koncertforetagende, Byen besad.
Hvor stærkt denne Virksomhed
end lagde Beslag paa Hiller’s Tid og
Tanker, saa hindrede den ham dog
ikke i med Lyst og Energi ogsaa at
tage fat paa den Opgave, Koch og
Weisse altsaa 1764 stillede ham som
Medskaber af et nationalt Sangspil.
Weisse og Hiller gav sig først til at omarbejde Standfuss’ gamle
Sangspil „Der Teufel ist los“, ogsaa kaldet „Die venvandelten
Weiber“. Med adskillige ny Tekster og med en Masse ny Hiller’ske
Melodier holdt det gamle Stykke for tredie Gang sit Indtog paa
Scenen, og vandt stærkt Bifald. Den Omstændighed, at Hiller paa
Koch’s Teater ikke havde at gøre med udlærte Sangere, men kun
med Skuespillere, nødte ham til at gøre sine Melodier saa simple
og let syngelige som muligt, og derved førtes han netop straks ind
paa den rette Vej. Det var saa at sige Nøden, der bragte Hiller til
at skabe en Sangspilsmusik, der var vidt forskellig fra den Musik,
man ellers var vant til at høre paa Teateret, og denne imødekom
netop ganske det tyske Folks Smag. Saa heldig var Hiller i sit Forsøg
Fig. 131. Joh. Ad. Hiller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
