- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
608

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det i Sandhed et Vovestykke at træde i Skranken med en Flok
almindelige Skuespillere, der ikke havde Ide om Sangkunst og maatte
lønnes ekstra for i det hele at ville indlade sig paa dette
Eksperiment. Ogsaa i andre Retninger maatte Hiller gøre Regning paa
sine Tilhøreres Overbærenhed. Mens den italienske Opera glimrede
i egne, pragtfulde Lokaler, og ikke i nogen Retning behøvede at
spare paa Udstyr, Dekorationer o. 1., maatte alle tyske
Skuespillerselskaber i hine Tider nøjes med de tarveligste Lokaliteter. Selv
i store Byer maatte de gerne hjælpe sig med den Plads, der
netop tilfældigvis bød sig; somme Tider gav de deres Forestillinger
i et Værtshus, somme Tider i en Kornlade. Dekorationerne svarede
i Almindelighed til Omgivelserne, og Garderoben var i mange
Tilfælde kun tilrettet af Papir.

Det skyldtes da virkelig ogsaa ene og alene Hiller’s gode,
folkelige Musik, at Forsøget faldt heldigt ud. Folk fandt sig med Glæde
i at høre paa den slette Sang, og lukkede Øjnene for den fattige
Udstyrelse for kun at glæde sig over Hiller’s nydelige, enkle Melodier.
I en saadan Grad fandt disse smaa Sangspil Vejen til Publikums
Hjerte, at Folk Aften efter Aften fyldte Koch’s lille Teater til sidste
Plads. Sangspillet blev en sand Guldgrube for den foretagsomme
Teaterdirektør, der aldrig havde drømt om, at hans Ide skulde
komme til at trække saadanne Renter.

Det var ikke alene i Leipzig, at Sangspillets Udførelse i
Begyndelsen lod meget tilbage at ønske. I andre Byer var Tilstandene
ikke bedre; især over den slette Sang læser man i denne Tid idelig
Klager. Reichardt skriver fra Berlin: „Om Operetteforestillingerne
vil jeg kun sige saa meget, at jeg hver Gang paa det hjerteligste
har beklaget Komponisten, der har gjort sig den Ulejlighed at skrive
andet end Gadeviser for saadanne Sangere; saa tidt der forekom en
Hiller’sk Sang, der svulmede af ædel Følelse, forestillede jeg mig
ham selv siddende ved Klavéret i Færd med at foresynge mig den
samme Sang med sit varme, sjælfulde Foredrag; i Steden for maatte
jeg nu høre den synge af en flabmundet, skræppende Sangerinde
og af Elskerens Natvægterstemme. “

Gode tyske Sangere og Sangerinder var den Gang overhovedet
vanskelige at faa fat i. Fordi man overalt kun respekterede Italienerne,
var det i de Tider i Regelen forgæves Møje for en Tysker at ville
lægge sig efter Sangkunst. Hvor det undtagelsesvis skete, og det gik
godt, lagde den italienske Opera gerne straks Beslag paa vedkommende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free