Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karakteristisk nok virkede begge til Dels i de samme Byer og under meget
lignende Forhold. Som Kapelmester i Weimar skrev Schweitzer for det
fortrinlige Seyler’ske Skuespillerselskab sin vidt berømte Musik til Wieland’s „Alceste*.
Da Slotsbranden 1774 gjorde en Ende paa alle Teaterforestillinger i Weimar,
rejste Schweitzer med Seyler’s Trup til Gotha, hvor netop den Gang Georg
Benda virkede som Kapelmester. Et Aar efter fik denne By sit Hofteater og
blev af den Seyler’ske Trup gjort bekendt med det tyske Sangspil. Dette blev
Anledningen til, at ogsaa Benda, der hidtil foruden Kirke- og
Instrumentalmusik kun havde skrevet et Par italienske Operaer, vendte sig til Sangspillet.
Hans tyske komiske Operaer „Dorfjahrmarkt*, „Romeo und Julie* og „der
Holz-liauer* gjorde overordentlig Lykke og indborgrede sig snart paa alle tyske Scener.
De fortjente ogsaa den Hyldest, der blev dem til Del, thi Benda var en af sin
Tids genialeste Sangspilskomponister.
Endnu mere beundret blev Benda af sin Samtid som melodramatisk
Komponist. Hans „Ariadne af Naxos* (digtet af den ansete dramatiske Forfatter,
Johann Georg Brandes) var det første Eksempel paa et tysk Melodrama og vakte
som saadant i sin Tid en overordentlig Opsigt1). En lige saa begejstret Modtagelse
fik hans andet Melodrama, „Medea* 3). Mozart gjorde i Mannheim ved dette for
første Gang Bekendtskab med den ny Kompositionsart, hvis Opfindelse oprindelig
skyldes Rousseau3). I et Brev til sin Fader udtrykker han sin Begejstring over
den. „I ved vel*, skriver han, „at der i Melodramaet ikke bliver sunget men
deklameret, og at Musikken er som et obligat Recitativ; somme Tider tales der
ogsaa under Musikken, hvad der gør den herligste Virkning. — Det jeg saa, var
„Medea* af Benda; — han har skrevet ét til, „Ariadne paa Naxos*, begge er
fortræffelige. I ved jo, at Benda altid har været den af de lutheranske
Kapelmestre, jeg har sat højest; jeg elsker disse to Værker i den Grad, at jeg altid
fører dem med mig.* „Ariadne* fandt i Løbet af kort Tid Vej til alle
Tysklands Teatre. „Enhver bedre Skuespillerinde vilde optræde som Ariadne; der
gaves ikke noget mere omstridt Parti. Alle samtidige Forfattere enes om at
lovprise dette Værk*4).
Mozart gjorde i Mannheim ogsaa Bekendtskab med en ny Opera af
Schweitzer, nemlig „Rosamunde*, atter digtet af Wieland. Han overværede
en Prøve paa dette Værk, men var ikke opbygget af det. „Musikken er god*,
skriver han til Faderen, „men heller ikke mere; var den slet, vilde man jo ikke
opføre den.* Hvor køligt Mozart’s Dom end lyder, saa hører Schweitzer som
sagt alligevel til de tyske Sangspilskomponister, man bør lægge Mærke til. Hans
Musik til Wieland’s Tekster „Alceste* og „Rosamunde* hæver sig i Virkeligheden
højt over Sangspilsmusikkens Niveau. Begge disse Arbejder kan med fuld Ret
kaldes store Operaer. Wieland vil endogsaa sammenligne Schweitzer’s „Alceste*
rned Gluck’s — og foretrækker Schweitzer’s. „Som De ved*, skriver han til
Klein, „er ogsaa Gluck’s „Alceste* et guddommeligt Værk. Men Schweitzer’s
*) Under stort Bifald opførtes det 1778 ogsaa i København. (P. Hansen: den
danske Skueplads.)
2) Opført i København i Aaret 1788.
3) Et Melodrama af Rousseau: „Pygmalion*, opførtes allerede 1773 i Paris, to
Aar før Benda komponerede sin „Ariadne*.
4) Schletterer: Das deutsche Singspiel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
