Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rigere Værker: alt var mere Forstandsarbejde uden fri Idéflugt; hans Stræben
efter betydeligere Virkninger medførte gerne kun ydre Effekt. Hans Kirkestykker
er svage, thi i den strenge Skrivemaade og Polyfonien følte ban sig aldrig rigtig
hjemme. Endnu svagere er hans instrumentale Sager, i hvilke han i Dybde ikke
overtraf Philip Emanuel Bach; i Dygtighed, Smag og Formfuldhed naaede han
endda langt fra denne.”
Reiehardt’s .Lieder-Spil” danne en Afart af Hiller’s Sangspil; de er paa det
nærmeste Efterligninger af den franske Vaudevillekomedie (se ovf.). Det er
Skuespil med indstrøede Smaasange, der alle er holdte i en saa simpel og enkelt
Form som muligt. Derved skiller Reichardt’s „Lieder-Spil” sig endnu skarpere
fra den store Opera end Sangspillet; thi i dette anvendes som sagt undertiden
ogsaa Operaens større Former; i enkelte Sangspil, som f. Eks. Schweitzer’s, er
Forskellen mellem Sangspil og Opera jo endogsaa ganske udvisket.
Det var Goethe’s Sangspilstekster, der inspirerede Reichardt til hans
„Lieder-Spil”. Til Goethe’s Digtninger skrev han „Erwin u. Elmira”, „Claudine
von Villa Bella”, „Jery u. Båtely” m. fl.; i den sidste indlagde han ogsaa franske
og schweitziske Folkemelodier.
Reichardt’s „Lieder” er i deres Genre smaa Perler. Ynde og Naivitet parrer
sig i dem paa den mest henrivende Maade. Som skabte er de især for den
Husmusik, der ikke gør Fordring paa Kunstpræstationer, men holder sig til de
beskednere Opgaver, der i Virkeligheden burde udgøre den gode Husmusiks
Repertoire.
Til Reichardt’s Efterlignere hører hans Efterfølger i det kongelige
Kapelmesterembede i Berlin, Friedrich Heinrich Himmel, hvis „Lieder-Spil”,
„Fanchon, das Leiermådchen” *), i sin Tid var et overordentlig yndet Teaterstykke.
Som Ballade- og Sangspilskomponist henhører i denne Sammenhæng ogsaa
Johann Rudolf Zumsteeg, Dirigent for Stuttgarterkapellet og Komponist af
de engang meget yndede Sangspil „Geisterinsel”, „Pfauenfest” o. fl.
At man i Wien ikke sidst henvendte sin Opmærksomhed paa
Sangspillet, ligger i Sagens Natur. Østrig laa jo Frankrig og Italien
saa nær, at alt nyt, som kom frem der nede, ikke just behøvede
lang Tid for at naa over den østrigske Grænse og frem til
Hovedstaden.
Allerede først i Halvtredserne skrev Joseph Haydn paa
Opfordring af Skuespildirektør Kurz Bernardon et tysk Sangspil: „Der
krumme Teufel”, og 1767 opførtes i Wien for første Gang Hiller’s
„Lisouart u. Dariolette”. Knap to Aar senere traadte endelig ogsaa
den tolvaarige Wolfgang Mozart frem med et lille Sangspil,
„Bastien et Bastienne”, en paa tysk bearbejdet, oprindelig fransk
Parodi over Rousseau’s Devin de tillage.
Disse spredte Forsøg førte foreløbig ikke til mere. Som Satire l
l) Opført i København 1814 under Titelen: „Fanchon, Lirespillerinden”. Det
oplevede her i noget over tyve Aar 33 Opførelser. (P. Hansen: Den danske
Skueplads).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
