Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over Skuespildirektør Affligio blev Haydn’s Stykke allerede forbudt
efter tre Opførelser, og Mozart’s lille Sangspil blev overhovedet kun
opført privat.
Sangspillets egentlige Tid i Wien begyndte først, efter at Kejser
Joseph den anden i Aaret 1777 havde fundet paa at sætte et
Nationalsangspil i den italienske Operas Sted. Forestillingerne, der
fandt Sted paa selve Burgteateret, indledtes med Umlauf’s lille
Operette „Die Bergknappen“, der gjorde megen Lykke og hurtigt
efterfulgtes af en Masse andre Sangspil, dels Oversættelser af franske1)
eller italienske komiske Operaer, dels Originalværker af
Wiener-komponister.
Det første betydelige Originalværk, der kom til Opførelse i Wien,
var Mozart’s „Entfiihrung”, der ved sin første Opførelse den 12te Juli
1782, af Publikum modtoges med endeløs Jubel, men for Kejserens
Øren fandt det mærkværdigt nok ikke Naade. Mozart modtog trods
det Indtryk, hans Musik havde gjort, og trods de store Summa’er,
Sangspillet tilførte Teaterkassen, ikke Bestilling paa flere af den
Slags Værker.
Kejserens Interesse for det tyske Sangspil holdt i det hele ikke
ud. Fra Burgteateret blev den tyske Opera allerede i Aaret 1784
flyttet ned til Karntnerthor-Teateret, for dér at dele Pladsen med
en italiensk Opera buffo. Paa Burgteateret opførtes fra nu af
kun Skuespil. Da de faa indfødte Sangere og Sangerinder, der
duede, blev overladte til Italienerne, maatte Sangspillet nu i Wien
ligesom i Nordtyskland en Tid lade sig nøje med Skuespillere.
I denne Tilstand befandt Wienersangspillet sig, da det 1786
kom i Hænderne paa en Mand, der langt bedre end Mozart forstod
sig paa, hvad der i Øjeblikket udfordredes for at gøre det til en
populær Genre. Denne Mand var Carl Ditters von Dittersdorf.
Dittersdorf røbede allerede som lille Barn betydelige musikalske Evner.
Efter i sit Hjem at have modtaget Violinundervisning af forskellige Lærere, var
han alt i Tolvaarsalderen en saa dygtig Violinspiller, at Prinsen af
Hildburg-hausen optog ham i sit Kapel og samtidig tog sig paa helt at sørge for ham.
Han fik som Page Bolig i det prinselige Palais og maatte dér, trods sin
Kapeltjeneste, paa Kraft fortsætte sine musikalske Studier. Violinisten Trani
underviste ham i Violinspil, Kapelmester Bonno i Komposition. Det niaarige Ophold
hos Prinsen af Hildburghausen blev overordentlig fremmende for Dittersdorf’s
Udvikling. Han kom der i Huset i Berøring med mange interessante Mennesker, 1
1) Deriblandt Monsigny’s „Rose et Colas”, Grétry’s „Lucile”, „Silvain”, „L’arni
de la maison” o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
