Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i hans Residens Johannisberg. Imod at faa fri Fortæring, fri Bolig og 25 Dukater
maanedlig, skulde Dittersdorf med sin Musik være Fyrsten, der led af et tungt
Sind, til behagelig Underholdning. For at binde Dittersdorf til fremdeles at blive
i hans Tjeneste, skaffede Fyrsten ham i denne Vinter den pavelige Orden som
„Ridder af den gyldne Spore11 og gjorde ham til Forstmester af Fyrstendømmet
Neisse. Da Dittersdorf fik Tilladelse til at udvide det paa Stedet værende meget
lille Kapel og endelig ogsaa skaffede sig Lov til at indrette Fyrsten et Teater,
gik han ind paa at blive, saa meget mere som hans forskellige Udnævnelser
medførte betydelige Indtægter. 1773 udnævnte Biskoppen ham ogsaa til
Amtshøvding af Freyenwaldau efter først at have ophævet ham i Adelsstanden.
Samtidig maatte han forpligte sig til ikke at forlade Fyrsten, saa længe
denne levede.
Dittersdorfs Stilling var dog ikke mere bunden, end at han jævnligt kunde
tage til Wien og opføre sine Kompositioner. 1786 dirigerede han dér ved en
Velgørenhedskoncert sit Oratorium „Hjob“. Ved samme Lejlighed gav han ogsaa
en Koncert i Augarten for at fremføre seks ny Symfonier. Han vilde netop igen
rejse hjem, da han fra den tyske Operas Direktion modtog Opfordring til at skrive
et nationalt Sangspil. Teaterets Intendant, Stephani den yngre, skaffede ham
en Tekst, og Dittersdorf komponerede nu i Løbet af et halvt Aarstid „Doktor u.
Apotheker”, der ved sin Opførelse gjorde saa megen Lykke, at Direktionen straks
bad Komponisten om flere Stykker af samme Kaliber1). I Løbet af syv Maaneder
skrev Dittersdorf nu to tyske og en italiensk Opera. De to tyske Værker:
„Be-trug durch Aberglaube“ og „Die Liebe im Narrenhaus” fik samme begejstrede
Modtagelse som „Doktor u. Apotheker", og Dittersdorf blev i et Nu Wiens mest
populære Komponist. 1789 aflagde Dittersdorf ogsaa el Besøg i Berlin, hvor han
igen opførte flere af sine Operaer og blev overordentlig hyldet.
1795 døde Fyrsten, og derved mistede Dittersdorf med ét alt, hvad han
havde at leve af. Kun med Nød og næppe opnaaede han en Pension paa
500 Gylden. Med Hustru og tre Børn blev det ham næsten umuligt at slaa sig
igennem, saa meget mere, som snart ogsaa Sygdom bankede paa Døren og
hindrede ham i at arbejde. Hvis ikke ædle Mennesker i dette Øjeblik havde taget
sig af den ulykkelige Musiker og hans Familie, vilde de rimeligvis være omkomne
i Fattigdom. En Kunstmæcen, Friherre v. Stillfried, fik paa tredie Haand
Nys om Dittersdorfs sørgelige Stilling og tilbød ham, hans Hustru og hans Børn
Bolig paa sit Gods i Böhmen. Dér endte Dittersdorf sine Dage to Aar efter,
den 31 Oktober 1799.
Dittersdorf befattede sig, som sagt, baade med den instrumentale
Kammermusik, med Orkestersymfonien, med Oratoriet og med
komiske Operaer, og hvad mere er, han var paa alle disse Omraader
en Komponist, hvis Musik alle i sin Tid var glade ved at høre.
Hans Symfonier gjorde i forrige Aarhundrede i Wien langt mere
Lykke end Mozart’s. Den østrigske Kejser foretrak ham baade for
Mozart og Haydn. Hans Musik minder for øvrigt tidt om begge
’) „Doktor u. Apotheker’ opførtes i København første Gang d. 17 November
1789 og oplevede indtil 1865 henimod 100 Opførelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>