- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
626

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i det mindste optraadte denne, under hans Ophold i Danmark, med ganske
særlig Glans.

Da Krigen med Sverige 1657 nødte Förster til at forlade Danmark for igen
at drage Syd paa, blev hans Fraværelse derfor kun af kort Varighed. Saa saare
Krigen var til Ende, 1661 eller 1662, modtog han fra Danmark Opfordring til at
vende tilbage. Først 1666 eller 1667 forlod den tyske Mester vort Land for
bestandig. Han tog til Hamborg, siden til Dresden og endelig til Danzig, hvor han
endte sine Dage i Klosteret Oliva i Aaret 1673.

Förster skal, foruden den nævnte Operaballet .11 Cadmo“, have komponeret
meget andet, baade Kirke- og Kammermusik, men intet af det synes mere at
eksistere; man formoder, at det alt er brændt ved Kristiansborg Slots Brand 1791.
Scheibe og Mattheson enes om at sætte hans Kompositioner særdeles højt; deres
Tab maa derfor meget beklages.

Først under Christian den femte, der som Kronprins paa
en Rejse til Frankrig havde faaet Smag for Ludvig den fjortendes
glimrende Hofførelse og i Ødselhed og Fornøjelsessyge ikke synes at
have staaet stort tilbage for sin høje Kollega i Frankrig, afløstes
Hofballetten af Operaen, af det virkelige Sangdrama.

Christian den femtes Ophold i Frankrig faldt før Lully’s
Fremtræden, altsaa i en Tid, da Hofballetten dér endnu var i fuldt
Flor; man maa derfor formode, at det snarest var den hamborgske
Opera, som gav Impulsen til Musikdramaets Indførelse hos os.
Det tyske Sprog var jo ved Christian den femtes Tid Modesproget
i Danmarks fornemme Verden, og København og Hamborg stod i
stadig og livlig Forbindelse med hinanden. Hamborg havde 1678
faaet en fast Opera; Christian den femte fik sandsynligvis deraf den
Idé ogsaa at give Operaen et Stade i København. Hele Materialet
til en saadan var alt til Stede. Kongen besad først og fremmest et
ypperligt Kapel, hvis instrumentale Del forestodes af et indforskrevet
dygtigt fransk Violinistkorps (se ndf.), og som desforuden var vel
be-slaaet med dygtige Sangere. Ogsaa et vel organiseret Balletkorps
stod Kongen til Raadighed. Det eneste, man savnede, var et Lokale.
Det Hofteater, der 1685 eller 1686 var blevet indrettet i Riddersalen
paa Københavns Slot, var for tarveligt til, at det kunde anvendes
til Operaen, der jo gjorde Fordring paa et stort Maskineri for at
muliggøre de i den saa hyppigt anvendte „Gudeaabenbareiser og
Skynedladelser“. Paa en Del af den Grund, der nu optages af
Amalienborg Plads og den tilstødende nordlige Del af Amaliegade,
paabegyndte man derfor i Oktober 1688 Opførelsen af et
Operahus, der skulde indvies paa Kongens Fødselsdag i det paafølgende
Foraar. P. Hansen giver i sin Teaterhistorie en nøjagtig Beskrivelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0650.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free