Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svinder, han der spiller Kongens Rolle med en Kvindestemme"“
o. s. v., saaledes raisonnerede han over hver Skuespiller."
Det interessanteste Bidrag til denne litterære Fejde imod
Italienerne ydede Scheibe. I Fortalen til et Sangspil, „Thusnelda",
hvis Partitur er gaaet tabt, og som næppe nogen Sinde er bleven
opført, betoner han bl. a., ligesom Grétry, Nødvendigheden af at
lægge Deklamationen til Grund for den dramatisk udtryksfulde
Sangmelodi.
„Je heftiger u. stärker unsere Germithsbewegungen werden, und je mehr sie
steigen, desto singender wird auch der Ton unserer Slimme sein. Ein Mensch,
der auf das stärkste aufgebracht, oder auch am allerbetrubtesten ist, wird, wenn
sein Affekt in Worte ausbricht, völlig singen. Man beobachte dieses nur genau;
so wird die Ertahrung die Wahrheit dieser Anmerkung bestätigen. Isl es denn
nun so unnaturlich, und ein Unsinn, wie man glaubt, diese verschiedenen Arten
der Tone oder vielmehr den Schall der Leidenschaften und der Worte
ordent-licher und musikalischer vorzutragen, da sie sebon, ihrer Natur nach, musikalisch
sind? Man kann vielmehr alle Affekten durch Hulfe der Musik am sichersten
und am ähnlichsten ausdriicken. Es gehöret nur ein sehr geschickter Tonkunstler
dazu, der in der Naturlehre kein Fremdling ist, und der die Sprache der
Leidenschaften und Gemuthsbewegungen versteht, und sie in Noten deutlich und richtig,
das ist, nach der Natur, auszudriicken weiss"1).
Hvor meget Scheibe og hans Meningsfæller end ivrede mod
Italienerne, kunde de dog ikke forhindre, at disse næste Aar
indfandt sig paa ny, denne Gang udrustede med flere og bedre Tropper
og med ingen ringere end Christoph Willibald Gluck i Spidsen.
Lige saa lidt man véd om Keiser’s Ophold og Virksomhed i
København, lige saa lidt kender man de Omstændigheder, der
ledsagede Gluck’s Ophold her. Den Historiker, der paa dette Omraade
giver de fleste og sikkert ogsaa de paalideligste Oplysninger, er igen
V. G. Ravn. I sin før anførte Artikel, „Gluck u. Scheibe",
meddeler han bl. a. en Fortegnelse over de Værker, der kom til
Opførelse her under Gluck’s Ledelse.
Disse vare:
1) „Arsace", forfattet af forskellige Komponister. Teksten var
udarbejdet paa Grundlag af Corneille’s Tragedie „Grev Essex".
2) „Bajazeth", Komponist og Tekstdigter ere ubekendte.
Min-gotti’s Selskab havde tidligere opført denne Opera i Hamborg.
3) „La Glemenza di Tito", komponeret af Johann Adolf Hasse,
Teksten af Metastasio.
4) Et komisk Intermezzo, „Don Tabrano" af Hasse.
*) Se Scheibe: Fortale til Sangspillet „Thusnelda", kgl. Bibliotek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
