Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imellem. Det var kun Skade, at han savnede den Evne, der hjalp Gluck til at
føre sin Sag saa sejerrigt igennem: han var ikke nogen genial Komponist.
Hans Kompositioner indeholder kønne Momenter, men ogsaa meget, der ikke
interesserer. Det er gennemgaaende dygtig skrevet Musik, men man har i Scheibe’s
Frembringelser kun undtagelsesvis Indtryk af sand Inspiration. „Scheibe kunde
ikke tænke kønt men kun rigtigt", siger Gerber ret træffende om ham. Han var
fremfor alt Didakt. Som Reformator stred han hovedsagelig med Pennen, men
didaktiske Skrifter læses sjældent af den store Mængde; de virker kun paa en
mindre Kreds af virkelige, oprigtige Kunstvenner; kun hvis Didakten tager Satiren
til Hjælp, kan han undertiden ogsaa vække Opmærksomhed hos Almenheden. I
en snæver Kreds af aandsbeslægtede mødte Scheibe, i det mindste i sin Levetid,
fuld Anerkendelse. Vi ved allerede, at Holberg satte Pris paa ham; en anden
dansk Digter, der ydede ham sin varmeste Beundring, var Johannes Ewald,
der kalder Scheibe en højst fortjent, men for lidet paaskønnet Mand. „Han var
mig en Fader", skriver den store danske Digter, „og det er vist, at om der findes
noget i mine poetiske Arbejder, der i Hensigt til det musikalske fortjener Bifald,
saa har jeg ene hans lærerige Omgang, hans kærlige Undervisning at takke derfor".
I)a Mingotti’s Selskab havde forladt København efter sit første
Gæstespil i Saisonen 1747—48, var Scalabrini og hans Hustru,
Buffosangerinden Grazia Melini, kaldet Kamellini, bievne tilbage.
Muligt var det Udsigten til den kongelige Kapelmesterplads, hvis
Ihændehaver (Scheibe), som bekendt, for Tiden ikke nød Kongens
Naade, der holdt Italieneren tilbage her; vist er det, at Frederik
den femte havde udkaaret Scalabrini til at være Scheibe’s Eftermand
allerede, før denne var gaaet af for at drage til Sønderborg.
Man har ingen nærmere Meddelelser om, hvorledes Scalabrini
udfyldte sin Plads, som han beholdt i syv Aar indtil 1755x). Ved
den italienske Opera svang, som bekendt, Gluck Dirigentstaven i
den følgende Saison 1748—49, mens dog samtidig ogsaa flere af
Scalabrini’s Værker stod paa Italienernes Program.
Den Begejstring, hvormed man i den første Saison havde hilst
Italienerne, holdt ikke ud. Allerede i Gluck’s Saison tog Besøget
stærkt af; var Kongefamilien ikke til Stede, stod Tilskuerpladsen
ofte tom.
Endnu fattigere blev Mingotti’s Udbytte i den tredie Saison. og
da han 1750 endte sit Gæstespil for med sin Trup at drage Syd
paa, saa det næsten ud, som om Italienerne havde udspillet deres
Rolle i København. I den paafølgende Saison kom de derfor heller
ikke igen.
Længe kunde Hoffet imidlertid ikke undvære sin
Yndlingsfor-nøjelse. 1 „Altona’er Mercur" læses den 2Inde November 1752:
l) Scalabrini blev dog i København længe efter (se ndf.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
