- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
649

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde til Tak for sine Syngespil nylig modtaget en Udnævnelse til
Vice-Borgmester i Trondhjem, men var endnu i København. Glad
over at finde en Anledning til end yderligere at fremme det
indenlandske Syngestykke, tilbød han Direktionen sin Hjælp med en
Række danske Intermezzo’er. Tilbudet modtoges, og Bredal skrev
nu med kort Tids Mellemrum to Intermezzo’er: „Den tvivlraadige
Hyrde eller den vovelige Prøve", originalt Syngestykke i to Afdelinger,
indrettet som Intermezzo, og „Den lykkelige Hverver". Som
optrædende engagerede man to Jomfruer Glad, Skuespiller Musted
og to Herrer til, der ikke var ansatte ved Teateret, nemlig Herr
Haugsteen og Musiklærer Kleen. Den sidst nævnte arrangerede
Musikken og „trakterede Clavicembalet". Publikum modtog det
først nævnte Stykke med Jubel, hvorimod „den lykkelige Hverver"
kun fik en Succes d’estime. I samme Saison opførtes paa den
danske Skueplads ogsaa „Eremiten" og et Enaktstykke af G. A.
Thielo: „Det ubekendte Land, en ny heroisk musikalsk Comedie i
Vers, som man ogsaa kunde kalde Syngespil".

Bredal fik ikke stor Glæde af sine Intermezzo’er, eftersom
de næppe nok holdt sig paa Repertoiret i én Saison; man blev
lige saa hurtigt ked af dem, som af de italienske.

Som national Syngespilsforfatter havde Bredal nemlig begaaet
væsentlige Fejl. Han havde til sine Syngestykker benyttet en lige
saa kunstig Musik, som den, der var i Brug ved den italienske Opera;
Musikken til hans Sangspil var tilmed ikke engang komponeret fra
ny, men var laant fra selve det udenlandske Musikskuespil, det han
netop selv af al Magt søgte at modarbejde. De italienske Arier
gjorde Fordring paa uddannede Sangere, men paa dem skortede
det jo endnu Indlandet aldeles. Selv af sine Venner maatte Bredal
derfor snart høre, „at saadant aldrig lod sig an fange med den danske
Komedies Personer, saasom ingen af dem hverken havde Røst eller
Gehør til saa kunstig en Musique at udføre".

Imidlertid begyndte en vis Klike af de fornemme igen at agitere
for Indførelsen af en italiensk Opera. Sjælen i denne Bevægelse
var selv Italiener og tillige en Mand, der ikke var bange for at gaa
Krogveje, naar det gjaldt ham om at naa sit Maal.

Da Mingotti i Aaret 1756 havde været nødt til at opgive sin
Virksomhed og afskedige sit Personale, havde hans unge
Kapelmester, Giuseppe Sarti, valgt at blive i København. Som Hoffets
og Adelens erklærede Yndling havde den talentfulde unge Musiker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 18:59:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ilmusikh/1/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free